MARCA: Mendy præsenteres i løbet af få dage
Efter Real Madrid i går offentliggjorde, at klubben havde skrevet kontrakt med Luka Jovic, forventes det nu, at Ferland Mendy bliver den næste i rækken til at skrive kontrakt med Los Blancos.
Ifølge MARCA bliver Mendy præsenteres i løbet af de næste par dage og måske endda allerede i dag, onsdag d. 5. juni.
Det forventes, at den 23-årige spiller vil få en seksårig kontrakt, og vil koste omkring 50 millioner euro, hvilket svarer til cirka 370 millioner danske kroner.
Mendy er eftersigende en af de spillere nuværende træner, Zinedine Zidane har haft højt på ønskesedlen, hvorfor Los Blancos arbejder på højtryk for at sikre sig spilleren.
Selvom Zidane, ifølge MARCA, vil bevare Marcelo som førsteprioritet til positionen på venstrebacken, håber han angiveligt på, at Mendy skal give konkurrence til brasilianeren, så han motiveres til at yde sit allerbedste.
