MARCA: Hazard scorede sine første mål, inden han blev født

Eden Hazard er nærmest født til at være fodboldspiller, og allerede inden han blev født, scorede han teknisk set sine første mål. Hazards mor, Carine, var nemlig selv fodboldspiller, og stoppede først med at spille, da hun var tre måneder henne i sin graviditet.

Hazards far, Thierry, var også semiprofessionel og Carine og Thierry opfostrede sammen en fodboldelskende familie bestående af dem og deres fire børn.

Hazard har netop skrevet kontrakt med Real Madrid. Hans bror Thorgan Hazard spiller i Borussia Mönchengladbach, mens hans bror Kylian Hazard i øjeblikket er udlånt fra Chelsea til Cercle Brugge. Hans bror Ethan Hazard er stadig for ung til at spille på professionelt plan, men arbejder på at gå i sine brødres fodspor.

Hazard voksede op kun få meter fra Braine-le-Comtes fodboldbaner, kun adskilt af nogle få buske. Han var ifølge sin far altid i humør til at spille.

- Han var for lille til at hoppe over hegnet, da han var fem år gammel, så han fandt et hul i hegnet, for at kunne komme ud og spille på banen.

Selvom Hazards far advarede ham om at sigte efter en professionel karriere indenfor sporten, lykkedes det for belgieren at komme igennem nåleøjet, og han har været succesfuld alle de steder karrieren har ført ham hen.

Hazard håber på, også at kunne få succes på Estadio Santiago Bernabéu, hvor de venter på ankomsten af den fødte fodboldspiller.

Seneste artikler...