Nye oplysninger om prisen på Hazard

I går kunne Real Madrid offentliggøre købet af Eden Hazard og i dag kommer der så nye oplysninger om den reelle pris på den belgiske verdensstjerne.

Det viser sig, at Real Madrid slipper en smule billigere end vi på Madridista.dk kunne berette i går, for Real Madrid betaler rigtig nok 100 millioner € her og nu, men ”nøjes” så med at skulle betale 30 millioner € i variable klausuler og ikke 40 millioner €, som vi skrev i går.

De variable klausuler kommer blandt andet til udbetaling, når Real Madrid kvalificerer sig til Champions League, mens det største beløb kommer til udbetaling, når og hvis Eden Hazard vinder Guldbolden. Den chance har han fået nu med skiftet til den spanske hovedstad.

Seneste artikler...