Zidane tvivler på Vinícius Junior

Ifølge spanske AS har Zinedine Zidane stadig lidt tvivl omkring Vinícius Juniors fremtid i klubben på den korte bane og trænerstaben er ikke afvisende over for at udleje brasilianeren i den kommende sæson.

Samme holdning har man ikke i den øverste ledelse, hvor Florentino Pérez´ & co. ønsker, at han skal blive i klubben, idet han er en strategisk vigtig spiller, både på banen, men især markedsføringsmæssigt, hvor han bliver mere og mere populær.

Vinícius Juniors bagland skal angiveligt ikke være utilfredse med udsigten til en lejeaftale for den kommende sæson og landsmand Ronaldo, som ejer Valladolid har flere gange meldt sig interesseret i den 18-årige offensiv-spiller.

Brasilianeren var skadet, da Zidane vendte tilbage som træner, men havde efterfølgende svært ved at få spilletid og det frygter han naturligvis vil gøre sig gældende i den kommende sæson også.

Seneste artikler...