Officielt: Hazard bliver præsenteret i morgen kl. 19:00
Real Madrid offentliggjorde fredag aften købet af Eden Hazard, der skifter fra Chelsea til Real Madrid for 100 millioner plus diverse klausuler.
I morgen kl. 19:00 bliver den belgiske verdensstjerne så præsenteret som ny Real Madrid-spiller på Santiago Bernabéu, hvor man forventer et stort opbud af tilskuere, der har hungret efter en ny ’galactico’, efter man afhændede Cristiano Ronaldo til Juventus i sommer.
Det melder Real Madrid i dag på klubbens officielle hjemmeside, hvor man skriver:
- Spilleren Eden Hazard vil blive præsenteret i morgen, torsdag d. 13. juni, kl. 19:00, på Santiago Bernabéu.
- Hazard vil træde ud på Santiago Bernabeús græstæppe for første gang iført en Real Madrid-trøje og vil senere snakke med pressen i presselokalet.
