Monchi: Vi kan snart præsentere Reguilón som ny spiller - lægetjek i morgen
Forhandlingerne mellem Sevilla og Real Madrid om Sergio Reguilón er angiveligt så fremskredende, at den spanske venstreback er klar til at blive præsenteret som ny spiller i den sevillianske storklub om kort tid.
Det har Sevillas sportsdirektør, Monchi, afsløret på et pressemøde, hvor Sevilla præsenterede Diego Carlos og Joan Jordán.
- Vi er langt fremme i forhandlingerne og det meste er allerede på plads. Hvis det hele fortsætter med at gå i den rigtige retning, kommer Reguilón snart til Sevilla for at gennemgå det obligatoriske lægetjek, siger Monchi, der videre fortæller:
- Han har et ønske om at skifte til Sevilla, og dette er altid en stor hjælp, da det udelukker konkurrence (fra andre klubber, red.), og derfor kan man arbejde i ro og mag, når man ved, at spilleren med sikkerhed kommer.
Og hvis man skal tro den spanske sportsavis Marca, så færdiggøre Reguilón sit skifte til Sevilla på en lejeaftale i morgen, hvor han vil være i den andalusiske storby op ad formiddagen.
Her skal han, som Monchi fortalte på sit pressemøde, igennem det obligatoriske lægetjek, inden han senere vil blive præsenteret som ny spiller i klubben.
Den 22-årige venstreback var en af Real Madrids helt store åbenbaringer i sidste sæson, hvor han viste stor opportunisme og gå på mod i sit spil. Den spanske venstreback spillede 22 kampe for Real Madrid i sidste sæson og lavede tre assists.
