Stort japansk presseopbud i Montreal
Presseopbuddet er stort i Montreal, hvor Real Madrid i øjeblikket forbereder sig til den kommende sæson.
Og særligt en nation er flot repræsenteret, nemlig Japan, som har sendt hele 15 mand til Real Madrids træningslejr, hvor man i særlig grad har kig på nyerhvervelsen, Takefusa Kubo, som er det helt store vidunder i Japan.
Her er interessen stor for at få mere at vide om Kubos nærmeste fremtid i Real Madrid og hvilket trøjenummer, han vil få tildelt, men det synes allerede på forhånd sikkert, at han indleder sin Real Madrid-karriere hos Castilla, hvor han kommer under Raúls kyndige vinger.
