Real Madrid støtter ikke Europæisk Super Liga

Real Madrid ønsker ikke at støtte en ny Europæisk Super Liga, i hvert fald ikke i det format der er foreslået, med 32 hold i tre divisioner.

Hos Real Madrid mener man ikke at sådan en turnering kan blive profitabel i det lange løb, og man er på samme tid klar over at Premier League-holdene har besluttet sig imod dette format.

Man er dog villige til at give sin støtte til det nye FIFA Klub-VM projekt, da man mener at det vil give et financielt- og brandmæssigt boost til klubben.

Ideen er en turnering med 24 hold, 12 fra Europa, som, til at starte med, vil blive spillet hver fjerde år.

Viser det sig at turneringen er succesfuld, vil den herefter blive spillet hver andet år.

Introduktionen af denne turnering, vil betyde afskaffelsen af Confederations Cup, samt den nuværende Klub-VM.

Derudover har man i Real Madrid ikke stor tillid til det nye format hos den spanske Super Cup, hvor man vil spille den i et Final Four-format. Det faktum at turneringen skal spilles i Saudi Arabien i januar måned er et stort minus, da man ikke ønsker at rejse så langt midt i sæsonen.

Seneste artikler...