Karanka: Hazard vil gøre en forskel, men man bør ikke sammenligne ham med Cristiano Ronaldo
Den tidligere Real Madrid-spiller og assistenttræner, Aitor Karanka, mener ikke at man bør sammenligne den nye Real Madrid-stjerne, Eden Hazard, med den tidligere Real Madrid-superstjerne, Cristiano Ronaldo.
Den 45-årige træner er stor fan af belgierens kvalitet, og han er sikker på at han nok skal indfri forventningerne hos de mange Madridistas verden over.
- Hazard er en spiller der kan gøre en forskel, men man skal være forsigtig med at sammenligne ham med Cristiano Ronaldo.
- Cristiano er unik, og at putte den slags pres på Hazard vil ikke være godt for nogen.
- Hazard gjorde det med Chelsea, og i spansk fodbold, med den kvalitet han har, vil han helt sikkert gøre en forskel.
