Marcelo om Neymar: Det ville være en stor fornøjelse at have ham i Real Madrid
Neymar leder efter en udvej fra PSG, hvor han ikke har fundet fodboldlykken efter skiftet væk fra Barcelona i sommeren 2017.
Brasilianerens landsmand i Real Madrid, Marcelo, ville tage imod Neymar med åbne arme, hvis Florentino Pérez skulle åbne den store pengepung og lande PSG-spilleren.
- Neymar er en uforudsigelig spiller. Når en forsvarsspiller forventer noget, har han allerede tænkt på noget andet, hvorfor han er umulig at forsvare, siger Marcelo og fortsætter:
- Det ville være en stor fornøjelse at have Neymar i Real Madrid. Madrid skal gøre alt for at hente verdens bedste spillere og det er ikke noget problem, at han har en fortid i Barcelona.
Og i den lidt mere uheldige boldgade af udtalelser, forklarer Marcelo, at han faktisk foretrækker Neymar over Eden Hazard, som nu er en af venstrebackens holdkammerater.
- Eden er en klassespiller. En spiller med stor kvalitet og ligesom Neymar har han kvaliteten til at være blandt de fem bedste. Han er imponerende, man kan ikke sammenligne dem, men jeg foretrækker Neymar, indrømmer Marcelo.
Pérez har før været ivrig efter at hente Neymar til Real Madrid, men brasilianeren er sidenhen blev lagt på is af Real Madrids præsident, der, efter desinner fra Zinedine Zidane, har prioriteret anderledes i sommerens transfervindue, hvor Eden Hazard er blevet hentet ind for 100 millioner euro + diverse variabler.
