Iniesta om Kubo: Han er et imponerende talent

Barcelona-legenden Andrés Iniesta er imponeret over Real Madrids japanske nyindkøb, Takefusa Kubo, som han ser store perspektiver i.

Kubo var en del af Barcelonas akademi fra 2011 til 2015, men var nødt til at forlade klubben, da catalanerne blev straffet for at have brudt FIFAs transferpolitik med at hente spillere under 18 år.

Men det er mest fra deres fælles fortid i japansk fodbold, at Iniesta kender til Kubo.

- Jeg kender Kubo, fordi jeg spillede mod ham i sidste sæson, indleder den forhenværende Barcelona-stjerne, inden han roser Real Madrids nyindkøb:

- Han er et imponerende talent og han går en står fremtid i møde. Han er en ung spiller, der er så talentfuld, at han har fået en plads på holdet i en af verdens største klubber. 

Kubo imponerede i kampen mod Bayern München, ligesom flere af japanerens holdkammerater allerede har udtrykt sig positivt om den 18-årige offensivspiller efter holdets forskellige træningspas i Canada/USA. 

Seneste artikler...