Marcas læsere: Behold James!
James Rodríguez er tilbage i Madrid, men colombianerens fremtid i den spanske hovedstad er stadig uvis, selvom Atlético Madrid lurer i kulissen, hvis han bliver mål og vejet for let af Zinedine Zidane.
Således er Napoli også ude efter den 28-årige colombianer, der har været lejet ud til Bayern München de seneste to sæsoner og egentlig ikke har indgået i Real Madrids franske træners planer for den kommende sæson.
Dette kan imidlertid have ændret sig med Marcos Asensios meniskskade, der åbner op for flere spillere, der ellers var på vej ud af klubben, herunder Gareth Bale og i nogen grad Lucas Vázquez.
Men står det til Marcas læsere, er det James, som Zidane skal satse på i næste sæson. Således mener 53% af 140.000 afgivende stemmer, at James fortjener en plads i klubben i næste sæson, hvor Isco også hiver mange stemmer i land. Mindre overraskende er det, at 64% allerede har afskrevet Gareth Bale.
Og som det ser ud i skrivende stund, da der ikke er faldet noget på plads med Napoli eller Atlético Madrid, vender James tilbage på Real Madrids træningsbane på Valdebebas d. 29. juli.
