Ramos: Vi må ikke tabe kampe på den måde
Real Madrid-kaptajn, Sergio Ramos, mødte pressen efter nattens elendige præstation mod Atletico Madrid. Her blev han bl.a. spurgt ind til truppens sult, truppen, og til Bale.
- Vi har det selvfølgelig ikke særlig godt lige nu. Men vi er lige begyndt, det er træningskampe som skal få os op på vores topniveau. Der er mange måde at tabe på, men vi må ikke gøre det som vi gjorde i dag.
- Vi spillede kampen som en venskabskamp. Det er et stort nederlag, og vi går frustrerede derfra. Det er et meget skidt resultat, og vi skal forsøge at nå det niveau vi sigter efter.
Om ambitioner:
- Holdets ambitioner er de samme. Vi har vundet forfærdelig meget, men det er i fortiden nu. Vi skal glemme hvad der skete i sidste sæson. Det er en pre-season tur, og det er for tidligt at drage konklusioner. Vi skal fortsætte med at træne som vi gør hver dag, og så vil vi nå vores bedste niveau, og tage udfordringerne op i den nye sæson.
Om intensitet:
- Det er forskellen i fodbold. Vi spillede en venskabskamp, og de gik ind til kampen som var det en finale. Vi skal komme med den intensitet i hver kamp. De tog fusen på os i forhold til intensiteten, andenbolde, pres, og de var skarpe foran mål i dag også.
- I sidste ende er de stadig vores lokalrivaler, og madridismoen vil være frustrerede, for man kan ikke gå tilfreds hjem efter et nederlag. Vi er på vej i form, og forsøger at nå vores bedste niveau, og vi vil drage konklusioner når La Liga er startet, og vi er begyndt at spille betydende kampe.
Om snakken i omklædningsrummet i pausen:
- Vi talte om at glemme første halvleg, det var den bedste måde at forsøge at vinde anden halvleg på. Jeg gentager, det er for tidligt at drage konklusioner. Vi vil forsøge at komme i konkurrence-mode, og i god form. Disse resultater sker. Det er fodbold. Efter at vinde aå meget, holder folk fast i den ene sæson. Jeg har været her længe, og man kan ikke vurdere en sæson baseret på en eller to kampe. Træneren er tilfreds med det arbejde vi har lavet her, og nu vil vi begynde at finde fodfæste og komme igang.
Om sult:
- Jeg er fuld af selvtillid, og efter så mange år her, hvis jeg ikke troede at holdet kunne vinde ting, ville jeg være den første til at smutte. Jeg har stor tro på dette hold, og på madridismoen.
Om truppen:
- At savne det man ikke har, eller dem der har været her, er ikke fair overfor holdet. Vi forsøger at performe så godt vi kan, med spillerne vi har. Holdet er godt sammensat, vi har kendt hinanden i mange år, og jeg mener ikke at det er tid til at bekymre sig om det nu.
Om Bale:
Pressen lever af os. I bliver nødt til at skrive artikler, nogle er sande, andre er ikke, men det bekymre vi os ikke om. Vi er glade for Bale, og hans fremtid er i sidste ende op til ham.
