TRTSport: Fenerbahce viser interesse for James og Lucas Silva
Ifølge tyrkiske TRTSport udnyttede Fenerbahce onsdagens møde med Real Madrid til at forhøre sig om to spillere, som man gerne vil af med i den spanske hovedstad.
Det drejer sig om James Rodríguez og Lucas Silva, som i øjeblikket er udlejet til Cruzeiro. Fenerbahces sportsdirektør, Damien Comolli, vil gerne hente de to spillere til klubben og føre dem tilbage til toppen af tyrkisk fodbold.
James har længe været meldt på vej til enten Napoli eller Atlético Madrid, men rygterne går på, at Real Madrid vil holde på colombianeren, med mindre der kommer et bud på mindst 50 millioner €.
For Lucas Silvas vedkommende vil man hellere end gerne af med brasilianeren, men det er endnu ikke lykkedes at finde en aftale med Cruzeiro og senest har Benfica været meldt interesseret i at hente midtbanespilleren.
