Real Madrid kan ikke undvære Sergio Ramos i Europa

Sergio Ramos tog ikke del i Real Madrids nederlag til Paris Saint-Germain i går, da han afsonede karantæne, og bekymrende nok, lignede Raphaël Varane, som efterhånden har spillet for klubben i otte år, fortsat ikke en leder i midterforsvaret, i kaptajnens fravær.

Det er efterhånden sket mange gange, at holdet har haft det svært, når Sergio Ramos har været ude af kampene, og denne aften i Paris var bestemt ingen undtagelse. Således har de seneste fem Champions League-nederlag været uden Sergio Ramos på banen.

Før kampen mod PSG, havde Ramos ligeledes karantæne i returkampen mod Ajax i sidste sæson, som blev tabt.

Allerede i gruppespillet var det dog et problem, da Ramos fik lov til at få to fridage, i de to kampe mod CSKA Moksva, som begge blev tabt, med hhv. 1-0 i Rusland og chokerende 0-3 på Bernabéu.

Den femte kamp kom i 2018, da anføreren sad ude med karantæne i returkampen mod Juventus, hvor en tremålsføring blev sat over styr, inden Cristiano Ronaldo scorede på et straffespark begået mod Lucas Vázquez i kampens overtid.

Det er et problem, at man ikke kan undvære én spiller, uden at holdet falder sammen, og spørgsmålet er, om Raphaël Varane vil være falde drastisk i niveau, når Sergio Ramos ikke længere er der til at holde ham i hånden.

Seneste artikler...