Trekløver tæt på at være klar
Real Madrids spillere var allerede i dag tilbage på træningsbanen for at forberede sig til onsdagens kamp mod Osasuna.
Her kunne Zinedine Zidane glæde sig over, at Isco, Marcelo og Modric er tæt på at være klar til at komme i kamp. Isco deltog i en del af øvelserne med sine holdkammerater og er dermed tættest på at blive meldt klar, mens de to andre trænede for sig selv.
Ingen af de tre forventes at være med i onsdagens kamp og målet er i stedet at have dem til rådighed i weekendens El Derbi mod Atlético Madrid.
