Brugernes vurderinger: Hvilket defensivt monster!
Her på Madridista.dk vil vi gerne inkludere vores læsere i vores arbejde. Derfor har vi valgt at indføre et nyt tiltag i forlængelse af de spillerbedømmelser, som I leverer efter hver kamp. Vi håber på, at det kan skabe yderligere aktivitet i debatforum, samt at flere vælger at give deres mening til kende om vores spilleres præstationer.
I gårsdagens kamp scorede holdet en gennemsnitskarakter på 3,2, og dermed har brugerne godkendt indsatsen for holdet. I modsætning til tidligere på ugen, hvor samtlige aktører fra Real Madrid scorede under 3,0, har kun fem af spillerne (plus Zidane) fået en karakter under grænsen.
Der er generel enighed blandt brugerne om, at defensiven fungerede i går. I snit får de seks bageste karakteren 3,4, og én bruger, slb1995, skriver endda:
- Courtois er vel nærmest uden for bedømmelse, eftersom der ikke var en eneste redning at lave.
Ferland Mendy, som scorede den flotte karakter 3,6, får også en masse rosende ord med på vejen. Især for sin defensive præstation.
Benzeron: Solid defensivt, mangle noget offensivt.
Daniel: Hvilket defensivt monster. Ham bliver vi glade for!
Der er dog også noget betænkning at spore ved Mendys offensiv:
jbner: Han lykkedes ikke med meget offensivt, men for satan hvor er han solid defensivt!
Jensen: Skuffer offensivt, men mon ikke det kommer med tiden.
Det blev ligeledes til et kærkomment gensyn til holdets anfører, Sergio Ramos, og det blev naturligvis bemærket af vores kloge brugere:
Daniel skriver: Han viser sin vigtighed i dag. Stabiliteten var tilbage i firebackkæden og han trækker bare de nødvendige gule kort. Holdets mand. El Capitán.
Benzeron: Velkommen tilbage!
Holdets nyeste stjerneindkøb, Eden Hazard, fik også et par kommentarer med på vejen, og der bliver især lagt væk på den defensive indsats.
De Ra giver karakteren 2 og skriver: Vi skal have mere fra Hazard. Han var for isoleret ude på kanten for lang tid i kampen. Derudover skulle Zidane jo også skifte ham ud tidligere.
Kampens spiller blev Casemiro, som fungerede rigtig fint i samarbejdet med firebackkæden og, som resten af holdet, virkede langt mere disciplineret end man længe har set. Han fik scoren 3,9. Ferland Mendy, Karim Benzema og Zinedine Zidane kom på en delt andenplads med 3,6, mens Toni Kroos fik holdets laveste score: 2,5.
