Ødegaard har imponeret Real Madrid
Martin Ødegaard har været en stor succes i Real Sociedad indtil videre, senest med sin vanvidsassist i midtugens 3-0 sejr over Alaves, men Real Madrid har ikke tænkt sig at ændre deres langsigtede strategi med Ødegaard.
Efter to lejeophold i Holland, valgte man før sæsonen at leje ham til et hold i La Liga Santander, så man kunne holde nærmere øje med ham, og indtil videre har det været en god plan.
I Real Madrid har man været igennem en større skadeskrise, hvilket har fået mange til at ønske at man henter Ødegaard tilbage i Januar, men det er ikke en mulighed der bliver overvejet i klubben.
Først og fremmest, respekterer man aftalen man har lavet med Real Sociedad, og man synes det ville være unfair at afbryde lejeaftalen så tidligt. Derudover er det vigtigt for Ødegaard at fortsætte med den regelmæssige spilletid.
Målet for Ødegaard er, at han indlemmes i førsteholdstruppen i næste sæson, hvor Ødegaard ønsker at vide hvilken rolle han skal spille.
Alt imens gør Ødegaard præcis det man håbede på, da han blev sendt til San Sebastion, hvor han får en masse erfaring i La Liga, mens han viser hele verden at han fortjener en plads i Real Madrid til næste sæson.
