Brugernes vurderinger: Han ejer banen!

Real Madrid spillede endnu en kamp med fokus på at se solide ud i det defensive, da de lørdag aften spillede uafgjort - 0-0 - mod lokalrivalerne fra Atlético Madrid på Wanda Metropolitano.

Et hurtigt kig ned over spillerbedømmelserne viser, at der igen er stor tilfredshed med den defensive del af holdet, mens offensiven lader en del tilbage at ønske. De seks bageste spillere får nemlig i snit  3,36 - kun Toni Kroos ligger over denne score på den offensive del af banen.

For at undgå endnu en Paris-præstation, har Zinedine Zidane valgt at gå mere konservativt til værks, særligt i kampene mod Sevilla og Atlético, og selvom man ikke kan klage over en sejr på Pizjuan og en uafgjort på Wanda Metropolitano, så har en spiller som Eden Hazard lidt under de store defensive pligter, han har været underlagt. Noget der er begyndt at kunne ses på karaktererne.

Det er nemlig blevet til en gennemsnitlig score på sølle 1,5 til ham vi leder efter, når de store kampe skal afgøres. Udover de dårlige karakterer, hagler kritikken også ned over belgieren, som måske godt kunne have mødt op på Valdebebas i bedre forfatning end han gjorde.

Doc.juego skriver: Jeg har nu ikke set vældig mange Chelsea-kampe, men de få jeg så, var Hazard altså en del bedre end han er for os. Hvad sker der dog? Han ligner en småkvapset midaldrende mand som går lidt rundt på banen. Tager ingen spurt, er langsom, varmer bolden som en anden Isco, taber mange dueller i dag… Pinlig indsats. Måske Zidane bare skulle sætte ham i fitness forløb, så han kan få sin kondi og fart tilbage, så bag after forsøge at integrere ham på holdet.

Elle44 skriver: Det er en kunst i sig selv at levere så ringe en præstation, kulminerende i, at han tæmmede en simpel aflevering op på sin egen hånd i en totalt upresset situation.

Vægten er et generelt tema for Hazard-kritikken. Det er jbner særdeles enig i: Virker ikke til at have luften til sådan en kamp. Ser stadig ud til at have et par kilo for meget på kroppen.

Raul-Madrid giver, som en del andre, Hazard et 1-tal, men er alligevel optimistisk for fremtiden: Jeg er sikker på det nok skal komme. Det mener Salix7 også: En helt igennem forfærdelig kamp, men succesen skal nok komme!

Roden er måske dagens mest utilfredse, når det kommer til Eden Hazard: Hvad skal vi dog bruge ham til? Han leverer jo absolut ingenting...

Wpee86DK leverer med et 3-tal dagens højeste Hazard-karakter med begrundelsen: Arbejder hårdt, lykkedes med meget, men ikke det afgørende.

En spiller, der virkelig deler vandene hos brugerne på madridista.dk er Fede Valverde, som scorer alt mellem 1 og 4 og rammer et gennemsnit på 2,9.

Interfigo giver Fede Valverde et 2-tal og skriver: Han fylder en smule defensivt, men bidrager med intet offensivt.

Der er også en flok brugere der bedømmer ham til et 3-tal, bl.a. Salix7, som begrunder det med: Smider lidt mange bolde væk, men arbejder hårdt, og fortsætter udviklingen, skal han nok blive fast mand på sigt.

Benzeron giver også et 3-tal og ser på Valverde som et sundt alternativ til de mange teknikere i truppen: Jeg ser ham som et vigtigt aktiv i vores trup - han er noget helt andet end Ceballos, Llorente, Isco, James osv. Måske er hans boldbehandling ikke altid lige god, men hans presspil er jo en fryd for øjet. Han er stærk, hurtig og frygtløs og det er noget vi ofte har manglet på midten.

Redando giver et flot 4-tal: Overraskende god. En af de får der viste den vilje, hele holdet burde ha’.

Casemiro bliver kampens spiller for Real Madrid, og om ham havde I en del rosende ord.

Raul-Madrid konstaterer, at Casemiro ejer banen, og mohbar mener, at han er rygraden på holdet, og Siv1309 skriver, at Casemiro “fylder rigtig meget”.

Benzeron skriver: Altafgørende for vores hold. Og for mig er det en sejr, når han efter at have sparket et frispark langt over målet for en gangs skyld ikke griner dumt i sit tilbageløb. Siv1309 giver ligeledes et 2-tal og skriver: Så desværre noget tynd ud.

Alt i alt når holdet denne gang en gennemsnitscore på 3,0 og dermed er kampen godkendt af jer. Størstedelen af holdet lander i den ‘blå’ kategori, som symboliserer, at præstationen var godkendt. To spillere lander på skuffende præstationer - den ene er naturligvis Eden Hazard, som er meget tæt på at lande i den ‘røde’ kategori: Tåkrummende dårligt, og så Karim Benzema, som de fleste mener er blevet ofret at den påpasselige tilgang til kampene.

Tre spillere er dog landet i den ‘grønne’ kategori, som symboliserer den fine præstation: Sergio Ramos får en score på 3,5, Casemiro ender på 4,0, mens Toni Kroos lander på 3,9.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.