Zidane: Jeg ved Hazard bliver en succes

ZidaneBrugge

Efter dagens træning, afholdte Zidane det traditionelle pressemøde forud for tirsdagens tidlige Champions League-opgør mod Club Brugge. Her kom han bl.a. ind på nederlaget til PSG, Hazards start i klubben, Benzema og livet uden Cristiano Ronaldo i klubben.

- Kampen i morgen er den vigtigste. Vi skal give alt for at slå Brügge. Målet er at vinde, for vi ligger sidst i gruppen. Det er realiteten. Jeg er fokuseret på denne kamp, for det er en mulighed for at vinde point.

- Vores fans er altid vigtige. Vi ved hvad vi vil gøre, og når vi ser på tabellen, ved vi at vi ikke har startet Champions League godt. I morgen er en mulighed for at give fansene hvad de fortjener, og også for os, da vi har brug for at få point ligegyldigt hvad der sker.

Om Paris-kampen:

- Nederlaget var hårdt, det er sandheden. Siden da, har vi spillet rigtig godt i forsvaret. Vi kan altid forbedre os, men vi har gjort det godt. Hver kamp er anderledes, og har sin egen historie. Vi har en kamp hver tredje dag, og vi må vise vores styrke, med og uden bolden, og skabe chancer når vi har bolden. Vi er glade for hvad vi laver. Kampen i morgen er meget vigtig for os.

Om angreb og forsvar:

- I dag er fodbold et skifte mellem forsvare uden bolden, og såre modstanderen når man har den. En ting forhindrer ikke det andet. Først skal man være stærk defensivt, som vi har været på det seneste. Det forhindrer os ikke i at spille godt, med den kvalitet vi har, skal vi vise at vi er gode.

Om Ramos:

- Det er ikke at jeg ikke har en erstatning, for jeg kan spille andre på hans plads, men Sergio er Sergio. Han er vores leder, vores kaptajn. Jeg kan ikke forestille ham et andet sted. Det er sandt, at han har brug for hvile fra tid til anden, men ikke nu.

Om Hazard:

- Jeg vil ikke give ham råd om hvordan han skal spille. Vi ved at han er en vigtig spiller for os. Han ved at vi ønsker mere fra ham, men vi skal tage det med ro. Jeg er slet ikke bekymret. Han vil få succes her, og være rigtig god. Man skal være tålmodig med spillere der lige er kommet. Det gode er, at han ikke vil ændre sig. Han har brug for mere, men det får vi snart at se. Hvis vi får det at se i morgen, så er det fint.

Om Hazards tilvænningsperiode:

- Det samme skete for mig, men jeg forholdte mig roligt. Jeg vidste at det ville blive bedre med tiden. Det var værre da jeg kom til Italien. Det tog mig tre måneder der, og lidt mindre i Madrid. Hazard er på samme måde. Jeg ved han bliver en succes her, i bliver nødt til at være tålmodige, og støtte ham, for han vil forbedre sig. Det har intet at gøre med fysiske problemer. Det handler mere om at score og skabe chancer. Jeg er ikke bekymret, man skal være tålmodig.

Om Benzema:

- Champions League er en speciel turnering for ham, og for alle. Når vi ser vores trofæskab, ved vi at vi er holdet med flest Champions League-titler. Vi kender Karims kvalitet. Det jeg bedst kan lide ved ham er, at han er en anderledes spiller. Jeg ser en ansvarlig, mere moden spiller, og det gør en forskel.

Om Brahim:

- Det er meget kompliceret, for det er svært når man ikke bliver udtaget til kampe. Han træner hver uge, og ønsker at være med holdet. Han skal være klar, som alle andre, for det der sker i dag, er ikke det samme som i morgen. Han havde skader, men han er OK nu. Jeg har 25 spillere, og det der bekymre mig mest er, at udelade spillere fra truppen. Jeg skal fortælle Brahim og resten, at de skal fortsætte med at kæmpe i træning, for så vil de få deres chance. Sæsonen er lang, og jeg vil bruge alle.

Om at vende sig til livet efter Cristiano:

- Jeg vil ikke fortælle hans historie her. Vi kender betydningen af ham, og vi skal omstille os. Vi vil fortsætte med at gøre det samme. Det er klubbens DNA, det mindste man kan gøre er at svede for klubben. Man kan ikke altid vinde, men det vigtigste er at give alt i hver kamp. Det er hvad vi vil gøre denne sæson.

Om indbrud hos spillerne:

- Det er virkelig skidt. Ikke kun for mine spillere. Disse ting er ikke rare. Den anden dag skete det for Casemiro, men heldigvis kom ingen til skade, det var kun materielle ting. Jeg håber ikke det sker for nogen igen. Det vi kan gøre er, at tale med spilleren, så han har det godt, og hans familie er OK.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.