AS: Lucas Vázquez vil blive i Real Madrid
Lucas Vázquez har længe været meldt på vej til Tottenham, men ifølge spansk presse ønsker offensivspilleren at opfylde sin kontrakt med Real Madrid og måske endda overbevise om, at den nuværende kontrakt skal forlænges.
Spanieren, som fylder 29 år i morgen, har kontraktudløb næste år og derfor skal Real Madrid relativt snart have afklaring på, om man vil lade ham rejse transferfrit eller forlænge med ham, idet han fra januar kan forhandle med andre klubber.
Lucas Vázquez har dog været skubbet tilbage i køen til spilletid i denne sæson, hvor han er overhalet af flere unge spillere, men han har accepteret sin rolle på holdet som breddespiller.
Han returnerede til Real Madrid i 2015 efter er ophold i Espanyol og har siden vundet 2 spanske mesterskaber, 2 spanske Super Cups, 3 CL-titler, 2 europæiske Super Cups og 3 VM for klubhold.