Zidane og Ramos: Et mesterligt par

Logo Realmadrid 010101

Sergio Ramos ankom til Real Madrid i sommeren 2005, og derfor nåede han at spille en enkel sæson for klubben sammen med Zinedine Zidane, der gik på pension efter VM i 2006. De to klubikoner fik derfor ikke lang tid på banen sammen som spillere, selvom de dog i fællesskab fik scoret et enkelt mål i december 2005 imod Málaga, hvor Ramos fik sendt et hjørnespark fra franskmanden i kassen.

Siden er der gået over 14 år, og båndet mellem Ramos og Zidane har vokset sig stærkere og stærkere med tiden. For nylig udtalte Zidane, at han mener, at Ramos skal spille karrieren færdig i Real Madrid, og Ramos har omvendt flere gange udtryk sin dybe respekt for sin cheftræner, blandt andet for få uger siden efter holdet vandt La Liga, hvor han udtalte, at alt, hvad Zidane rører, bliver til guld.

Ramos er en af de Real Madrid-spillere i klubbens historie, der har vundet flest trofæer med 22 i alt, men selvom han har været i klubben siden 2005, er halvdelen af dem blevet vundet med Zidane som cheftræner. De to har sammen vundet Champions League tre gange, mens det er blevet til to titler i både La Liga, den spanske Super Cup, den europæiske Super Cup og VM for klubhold.

De resterende elleve trofæer har Ramos vundet med fem andre trænere. Han vandt fire med Carlo Ancelotti, tre med José Mourinho, to med Bernd Schuster, ét med Fabio Capello og ét med Santiago Solari.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.