Courtois: Målene skal nok komme

COURTOIS 380x501Thumb

Thibaut Courtois var en af de bedre spillere i gårsdagens kamp, hvor han blandt andet havde en klasseredning på Alexander Isaks forsøg, som han afviste med en fodparade, men i den anden ende af banen havde Real Madrid store problemer med at udgøre en trussel mod Real Sociedads mål.

Efterfølgende snakkede Courtois med Movistar+, og målmanden afviste, at målscoringen kommer til at blive et kontinuerligt problem:
- Vi kan score mål, det ser vi til træning og i kampen imod Getafe (6-0-sejren i optaktssæsonen, red.) på Valdebebas, men nogle gange sker det ikke. Real Sociedad er et godt hold. Vi kan score mål, og de skal nok komme.

Om den defensive præstation sagde målmanden:
- Vi er glade for holdets organisation. Vi gav dem ikke mange chancer; problemet er at score mål og skabe den sidste aflevering, som bare ikke kom.

- Hvis vi ikke scorer mange mål, bliver vi nødt til at forblive organiserede og ikke lukke mål ind. Karim (Benzema, red.) scorer; i dag skete det ikke, men det er vigtigt at holde rent bur og fortsætte med at spille, som vi har gjort siden coronapausen.

Om kampen generelt havde belgieren følgende at sige:
- Vi må ikke glemme, at Real Sociedad har trænet i længere tid end os. Det er deres anden kamp, og vi spillede med en rigtig høj rytme med godt spil. Vi kan være glade for kampen, hvis vi ser bort fra, at vi ikke scorede.

Personligt kan Courtois være glad for at starte sæsonen med et ren bur. I sidste sæson lukkede han blot fire mål ind efter coronapausen, og han endte med at vinde Zamora-trofæet efter 20 rene bur på 34 kampe.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.