Rodrygo: Jeg er ikke den nye Robinho eller Neymar

Der er store forhåbninger til 19-årige Rodrygo i Brasilien, men stortalentet påpeger selv, at han ikke foretrækker af blive sammenlignet med andre brasilianske stjerner. Det fortæller han til CBF TV:
- Siden jeg startede min karriere i Santos, har man kaldt mig den nye Neymar eller den nye Robinho. Jeg har altid båret den byrde, men jeg har altid sagt, at jeg bare vil være Rodrygo og skrive min egen historie.

Sammenligningen skyldes, at både Robinho og Neymar også spillede for Santos, inden de skiftede til henholdsvis Real Madrid og Barcelona, og Rodrygo anerkender også deres bedrifter:
- Robinho og Neymar er to store idoler for Santos og Brasilien og for de klubber, de har spillet for. Men jeg er lige startet, og jeg tænker ikke på at blive den nye Neymar. Der er kun én Neymar.

Rodrygo er i den nuværende landsholdspause udtaget til landsholdet, hvor han forleden blev skiftet ind imod Bolivia, og muligvis kan han igen komme i aktion i nat kl. 2, når Brasilien spiller imod Peru.

Seneste artikler...