Modric styrer løjerne i de sidste 20 minutter

MODRIC 380x502

Luka Modric var en af holdets vigtigste spillere i afslutningen på sidste sæson, og kroaten har fortsat med at holde højt niveau i den nye sæson. På det seneste har han især været i stand til at sætte sit præg på kampen, når Zinedine Zidane har bragt ham på banen til de sidste 20 minutter.

I El Clásico lavede Modric et glimrende indhop ved stillingen 2-1 til Real Madrid, hvor han med sin kølighed på bolden var med til at bringe ro til holdets spil, og han kronede endda indsatsen med scoringen til 3-1 i slutminutterne.

Zidane valgte samme startopstilling til kampen imod Borussia Mönchengladbach i tirsdags (undtagen Vázquez, der erstattede den skadede Nacho), og igen kom Modric på banen fra bænken og havde stor betydning på kampens forløb derefter. Generelt gav indskiftningen af Modric og Eden Hazard en bedre balance til holdet, men det var også den 35-årige kreatørs indlæg, som Sergio Ramos fik headet ind til Casemiro, der kunne score til 2-2.

Med Modric’ fremskredne alder bliver det en kunst for Zidane at dosere hans spilleminutter, så Real Madrid får det bedste ud af hans fortsat høje niveau, og kroatens rolle i de seneste kampe, hvor Valverde får mere spilletid, mens han selv kommer ind i slutminutterne, har hidtil båret frugt.

Den tidligere Ballon d’Or-vinders kontrakt udløber næste sommer, men han har for nylig bekendtgjort, at det ikke er noget, der bekymrer ham, og at han blot ønsker ikke at skabe problemer for Real Madrid. Med hans nuværende niveau in mente er det dog ikke usandsynligt, at han kan få endnu et år i Kongeklubben, hvis han holder spilleformen ved lige.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.