Nacho: Sådan her vinder vi ingen titler
Real Madrids loyale altmuligmand i forsvaret, Nacho, snakkede i går aftes med pressen forud for aftenens kamp imod Shakhtar Donetsk, og her følger, hvad han sagde.
Om holdets forfatning:
- Vi forsøger at være gode i forsvaret, fordi det er der, at kampe vindes. Dét, vi har gjort nede bagved, skaffer dig ikke titler. Vi arbejder henimod at forbedre alle de ting, som ikke fungerer.
Om sin situation i klubben:
- Jeg forventede aldrig at spille bare én kamp for Real Madrid, men alligevel har jeg spillet næsten 200. Jeg er glad; jeg er der, hvor jeg gerne vil være. Jeg forventer ikke mere end det. Jeg kæmper for den klub, som jeg altid ønskede at være en del af. Hver sommer kommer der tilbud, men jeg gentager, at jeg er tilfreds. Jeg ville have elsket at spille mere, selvfølgelig, men jeg ønsker ikke at skifte til nogen anden klub.
Sergio Ramos er forsat ude af kamptruppen, hvorfor Nacho formodentlig får endnu en startplads i aften, og spanieren slår da også fast, at han er klar på opgaven:
- Jeg har altid følt mig meget vigtig i denne trup, selv hvis jeg ikke spillede meget. Jeg spiller ikke så meget som Ramos, men jeg har altid set mig selv som en vigtig figur. Nu, uden Sergio, spiller jeg på min foretrukne position, der hvor jeg er mest komfortabel, og jeg vil fortsætte med at kæmpe for at spille så mange minutter som muligt.