Zidane: Ødegaard vil få succes i Real Madrid

Logo Realmadrid 010101

Real Madrid skal i aften tage det første af to skridt imod at genvinde den spanske Super Cup, når man spiller semifinale imod Athletic Club, og Zinedine Zidane har i den forbindelse snakket med pressen. Her følger det vigtigste.

Zidane var mildest talt utilfreds efter holdets seneste kamp på en kold og glat bane i Pamplona imod Osasuna, hvorefter han rettede en kritik imod La Liga, men efterfølgende har La Ligas præsident, Javier Tebas, udtalt, at Zidane blot ledte efter undskyldninger. Zidane ønskede dog som vanligt ikke at puste mere til ilden:
- Jeg har ikke tænkt mig at svare (på Tebas’ kommentar, red.). Det er i fortiden. Jeg tænker allerede på kampen i morgen (i aften, red.), som er dét, der interesserer mig og mine spillere. Den anden dag sagde jeg, hvad jeg sagde, men det var ikke undskyldninger. Det var beviseligt.

Luka Jovic rygtes tilbage til Eintracht Frankfurt på en halvårig lejeaftale, og Zidane indrømmer da også, at serberen ikke har været heldig i Madrid:
- Luka Jovic er stadig hos os. Ingen har fortalt mig noget endnu, vi må se, hvad der sker. Han er en angriber, der scorer mål. Det er dét, vi ønsker fra Luka. Han var 21 år gammel (da han ankom til klubben, red.), han var ung. Han har ikke været heldig, han har haft besværligheder med at tilpasse sig og med skader. Han skal lære mange ting, men han vil altid have sine kvaliteter.

Martin Ødegaard har ikke fået meget spilletid på det seneste, men Zidane tvivler ikke på nordmanden:
- Ødegaard fortsætter med at arbejde. Han er en elsket spiller. Han er vores spiller, der med sikkerhed vil få succes i Real Madrid. Han har ikke spillet meget på det seneste, men han vil få minutter og vil bidrage med meget. Jeg ser, at han er engageret, og det er det vigtigste.

Log-på for at kommentere

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.