Referat: Valladolid - Real Madrid 0-1, LaLiga, 24. spillerunde

Casemiro Valladolid

Hermed følger referat af kampen mod Valladolid, LaLiga, 24. spillerunde:

Kort opsummering af kampen:
Hay Liga!! For nogle uger siden så det helt umuligt ud, men gårsdagens resultater i LaLiga magede sig således, at Real Madrid nu igen kan kalde sig mesterskabskandidat. Atlético Madrid tabte nemlig hjemme til Levante med 0-2 og det udnyttede Zidanes skadesramte mandskab sent i går aftes til at vinde 0-1 ude over Valladolid.
Der var dog ikke noget mesterligt over spillet, men Real Madrid var dog bedst i første halvleg, hvor Mariano havde bolden i nettet to gange, men begge gange blev scoringerne korrekt underkendt for off side. Angriberen skal have ros for sit gå-på-mod, men derudover mangler han alt, hvad der skal til for at blive en troværdig angriber i Real Madrid.
Målløst ved pausen, men det blev der ændret på i anden halvleg, hvor Valladolid kunne være kommet i front, men Courtois er stærkt spillende og afværgede katastrofen og mens man sad og spekulerede over, hvor målene skulle komme fra, dukkede Casemiro op og headede sejren hjem til Real Madrid.
Straks efter valgte Zinedine Zidane at udskifte sit offensive trekløver med Isco, Arribas og Hugo Duro, men bortset fra lidt god vilje, så bibragte de ikke meget.
Sejren kom dog i hus og det betyder, at man nu blot er tre points efter Atlético Madrid, som dog har en kamp i baghånden, men tingene ser trods alt en del lysere ud end for bare et par uger siden.

Kampens spiller:
Vi skal have fat i 2 x C. Courtois og Casemiro. Den belgiske målmand var igen manden bag vitale redninger på vigtige tidspunkter, mens Casemiro gav den som holdets målfarligste og som manden, der gik forrest i kampen for at få de tre points.

Kampens badebold:
”Man skal bruge sine fløje, selv om de er sløje”. Sådan sagde salig Richard Møller Nielsen og det var fløjene bestående af Vinícius og Asensio i går. Sløje. Man får decideret ondt over tanken om, at Kylian Mbappé holdt legestue på Nou Camp og vi lader os nøje med fløje, der er sløje. Det skal der ændres på. Hurtigst muligt!

Perspektiverne frem mod den næste kamp:
Foreløbig ingen skade-meldinger fra Real Madrid-truppen og det kan man da dårligt heller tåle mere af frem mod CL-kampen mod Atalanta, hvor der bliver brug for al den erfaring, som truppen kan mønstre, for det kan blive noget med at skulle overleve og sikre sig et godt udgangspunkt til returkampen. Real Madrid har ingen gamechangere siddende på bænken, så de bliver de sædvanlige sikre kort, som skal sørge for dette.

Log-på for at kommentere

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.