Express: Tottenham overvejer at beholde Bale
Efter Gareth Bales gode form i de sidste par uger, så melder det britiske medie Express, at Tottenham overvejer at beholde den profilerede waliser.
Bale lader til at være kommet i god form efter at have leveret mål og assist i flere kampe. Han brillerede eksempelvis i Tottenhams seneste kamp mod Burnley, hvor Bale bidragede med to mål og en assist i 4-0 sejren. Dermed falder snakken videre på, at Bale også kan bruges i klubben i næste sæson.
Express nævner dog ikke muligheden for, at nye skader til en spiller med en lang skadeshistorik kan forekomme op til transfervinduet, hvilket vil komme til at spolere planerne om at lade Bale blive i Tottenham. I Real Madrid håber man, at Bale fortsætter den gode form, da det er i klubbens interesse at have en værdifuld spiller på kontrakt. Ikke alene for muligheden om at lade ham spille for Real Madrid, men mere aktuelt for at sandsynliggøre at andre klubber vil være villige til at overtage den store lønudgift.