Benzema fortsat tvivlsom til El Derbi
Real Madrid har fortsat tvivl om Karim Benzema til søndagens El Derbi mod Atlético Madrid.
Den franske angriber har ellers trænet med i de seneste dage, men ved dagens træningssession i Valdebebas, trænede Benzema for sig selv og det har atter bragt uvished om ham.
Real Madrid håber fortsat at have Benzema til rådighed, især i betragtning af, at man med sikkerhed må se bort fra Carvajal, Ramos, Hazard og Mariano, men man tør heller ikke løbe nogen risiko med franskmanden.