Zidane om kampen mod Liverpool: Den næste kamp er altid den vigtigste

Zidane pressemødeLiverpool 060421

Real Madrid møder i aften Liverpool i den første af to kvartfinaler i Champions League, og Zidane havde følgende at sige om kampen på gårsdagens pressemøde:
- Det er en knockout-kamp - et opgør over to kampe. Vi ved, at der skal spilles 180 minutter eller mere, men morgendagens kamp (dagens, red.) er for os altid den vigtigste. Vi kigger ikke længere frem end den næste kamp. Vi håber på at spille en god kamp, hvilket er vores eneste mål. 
Liverpool er et komplet hold. Jeg kommer til at fokusere mere på Liverpool som hold og ikke de individuelle spillere. De tre i front er selv sagt meget farlige spillere, men vi kommer til at holde øje med mere end bare dem.

Zidane blev også adspurgt til, om kampen var årets vigtigste for Real Madrid og her byggede han lidt bro fra sin indledende kommentar:
- Ja, fordi det er den næste kamp. Det er en vigtig kamp, ligesom vores seneste hjemmekamp mod Éibar. Det er Champions League, det er vores næste kamp og vi fokuserer kun på morgendagens (dagens, red.) opgave.

Real Madrid er med i det afgørende titelræs i såvel LaLiga som i Champions League og Zidane er slet ikke tvivl om, at hans drenge har fortjent smagen af sølvtøj efter en sæson med en del modvind:
- Vi fortjener det. Jeg har meget tiltro til mit hold, og jeg ved, hvad de er i stand til at udrette. Vi kan dog kun fokusere på os selv – ikke hvad der foregår udenfor. Det her hold har overvundet mange ting og det er en af de gode ting ved det her hold, denne klub og klubbens historie. Vi tager aldrig noget for givet, for så længe der er håb, er der liv. Vi er stadig med i to turneringer og vi kommer til at kæmpe med i dem begge. Vi har oplevet nogle svære øjeblikke, men det betyder ingenting – vi skal fortsætte med at kæmpe. Det bliver en hård kamp, meget svær og vi kommer til at levere en god præstation.

Han blev også bedt om at forholde sig til Liverpools skader, men den købte han sig ikke helt ind på, da Real Madrid også har sit at se til på netop den front:
- Jeg ved ikke, om det er en svækkelse (af dem, red.). De har andre spillere, der kan udfylde pladsen for de spillere, der mangler, ligesom os selv. Vi mangler også mange spillere, men vores styrke er i truppens bredde. Der vil altid mangle nogle spillere med omstændighederne i år, og det samme gælder for Liverpool.

Eden Hazard er fortsat det helt store mysterium i Real Madrid. Han er heldigvis tilbage på træningsbanen, men blev målt og vejet for let til kampen mod Liverpool, om end Zidane håber på snart at have ham tilbage:
- Det vigtigste er, at han ikke forcerer sit comeback og er helt klar, når han vender tilbage. Vi tager ingen chancer med ham og han var med til træning, fordi han havde det godt. Når spilleren er klar, ønsker jeg selvfølgelig at have ham med holdet, men vi tager tingene en dag ad gangen, men situationen er, som den er nu og så må vi se, hvornår Eden er klar.

For Zidane betyder det ikke noget, hvem der kommer til at spille i front med Benzema, da han mener, at alle i truppen på de offensive pladser har en god forståelse for hinanden på banen:
- De spillere vi har her, har fortjent at spille for denne fantastiske klub. De har alle sammen en god forståelse for Karim og Karim har omvendt også en god forståelse for sine holdkammerater. Det er et resultat af det, der udfolder sig på banen. Der er en god kemi mellem dem.

Zidane slap selvfølgelig heller ikke for at sætte lidt ord på Liverpools træner, Jürgen Klopp:
- Han er en top træner. Han har været træner i lang tid, hvorfor han har stor erfaring. Han har udført et meget godt stykke arbejde igennem sin karriere, men alle udfører trænergerningen forskelligt. Jeg suger til mig fra forskellige trænere og jeg så mange forskellige ting under mit trænerkursus.

Der udspillede sig nogle sørgelige scener på Cadiz’ hjemmebane søndag aften, hvor Valencia-spilleren Mouctar Diakhaby desværre blev udsat for racisme, hvorfor Zidane naturligvis også berørte netop dét betændte emne i spansk fodbold lige nu på gårsdagens pressemøde:
- Når det kommer til racisme, har jeg nultolerance. Det er helt sikkert. Jeg ved ikke, hvad der skete, men jeg kan også kun fortælle, hvad jeg føler. Det handler først og fremmest om respekt for personen. Det er ikke kun ordene, der bliver sagt, men hele adfærden knyttet til emnet. Forskellighed gør os til bedre mennesker.

Log-på for at kommentere

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.