Afklaret Nacho: Selvfølgelig får Ramos´ fremtid indvirkning på mig

NACHO 380x502

Nacho indledte sæsonen på det yderste mandat i det centrale Real Madrid-forsvar, men i modsætning til andre, som søgte lykken andetsteds, blev Nacho og kæmpede indædt for sin plads, sådan som man kan forvente af en ægte Madridista.

Sammen med Raphaël Varane har han været det sikre valg i Sergio Ramos´ fravær og det fravær kan blive permanent i den kommende sæson, hvis ikke Ramos forlænger sin kontrakt. Om det siger Nacho:

- Det er klart, at en ny kontrakt til Ramos eller et køb af en eller to forsvarere, får indflydelse på min fremtid……..det er normalt, alt har indvirkning. Jeg kigger på det og analyserer det og snakker med min klub og min familie. Jeg har endnu ikke snakket med klubben, for jeg har denne sæson og næste sæson med. Jeg træffer den bedste beslutning for mig, når jeg har snakket med min klub. Hvis omstændighederne gør, at jeg kan slutte min karriere her, så vil det være genialt. Det ville være min drøm. Men hvis jeg kommer til et punkt, hvor jeg kan se, at det bliver meget kompliceret, så snakker jeg med klubben. Hver sommer snakker jeg med træneren og med klubben, vi tager et år ad gangen. Men lige nu er jeg meget glad og lykkelig for at være her, hvor jeg føler det som mit hjem.

I forhold til Sergio Ramos og hans kontrakt-situation, sagde Nacho følgende:

- Sergio er holdkammerat og ven og han har det skidt, selvfølgelig. For han er anfører og kan ikke være til rådighed i dette afgørende øjeblik. Som holdkammerat, ven og Madridista kan jeg kun sige, at det bedste for klubben er, at han fortsætter. Og som ven til Ramos vil jeg sige, at det bedste for ham er at blive også.

Om aftenens kamp siger Nacho:
- Det vigtigste er at holde hovedet koldt og være mentalt klar. Jeg tænker på mit eget spil og det er ligegyldigt, hvem der spiller over for mig, om det bliver Firmino eller Jota. Det med at være favoritter eller ej, det betyder ikke alverden. Vi er koncentrerede om kampen. Det med at være være favoritter overlader vi til vores venner, til jer (journalisterne, red.).

Log-på for at kommentere


Jbner's profilbillede
Jbner svaret på emne: #1 2 uger 1 dag siden
Jeg håber Nacho får lov til at slutte sig karriere af i Real Madrid. Manden har været ethvert holds drøm. Han er bundsolid når han spiller, og han kan spille alle pladserne i bagkæden, og så brokker han aldrig over manglende spilletid. Alle hold må drømme om at have sådan en spiller i klubben.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.