Vázquez: Jeg vil altid være en Real Madrid-mand
Lucas Vázquez snakkede med pressen efter kampen i går aftes imod Liverpool, og her kommenterede han blandt andet på det faktum, at han endnu ikke har forlænget sin kontrakt, som udløber i slutningen af juni:
- Jeg koncentrerer mig om nuet. Jeg nyder det virkelig i denne sæson, fordi jeg spiller, og det er dét, som gør mig glad. En kontraktforlængelse? Jeg var og vil altid være en Real Madrid-mand.
Om sejren over Liverpool:
- Vi skal være glade. Vi vidste, at vi spillede imod en meget farlig modstander. Det er et meget godt resultat, og vi har fortsat returkampen forude. Det var en hård kamp i den første halvdel af en Champions League-kvartfinale.
Forude venter både El Clásico og endnu en svær kamp imod Liverpool, men Vázquez byder udfordringen velkommen:
- Det har givet os selvtillid forud for El Clásico og returkampen på Anfield.