Courtois om Hazard: Han spillede med samme gnist som altid

Thibaut Courtois leverede endnu et clean sheet til samlingen i indeværende sæson, hvor han har været en fabelagtig sidsteskanse for Real Madrid.

Benzema og co. kunne imidlertid ikke finde de nødvendige offensive løsninger til at lirke Real Betis' defensiv op og så endte det hele i et remis i gårsdagens kamp.

Courtois mener, trods de to tabte point, at Real Madrid skal blive ved med at tro på mesterskabschancerne, selvom det kommer til at afhænge af rivalernes kampe. 

- Betis er et godt hold, der er i gang med en god sæson, hvorfor vi også er nødt til at anerkende dem for en god indsats - de forsvarede sig godt. Det var en svær kamp for os, hvor vi havde svært ved at finde de rigtige muligheder i angrebet. Det begynder at se svært ud, hvis Barcelona og Atlético vinder deres kampe, men der er stadig flere kampe tilbage og vi giver ikke op.

- Vi skal blive ved med at tro på os selv, selvom vi render ind i et svært program mod dygtige modstandere. Det nytter ikke noget, at vi hænger med hovederne efter denne kamp.

Courtois er oven på for tiden og han må regnes for en af verdens ypperste målmænd i skrivende stund. I går pillede han også pynten af Real Betis, der især havde en stor mulighed ved Borja Iglesias, som belgieren pillede ganske overbevisende i anden halvleg.

- Det er sværere at score på en målmand, når modstanderen kan se, han er i god form. Jeg har selvtillid, føler mig i god form og når man har selvtillid, tipper marginalerne ofte den rigtige vej. Jeg håber, jeg kan fortsætte på samme måde, så jeg kan hjælpe holdet med flere clean sheets. Vi ved godt, at tirsdagens kamp bliver anderledes, hvorfor dagens (gårsdagens, red.) kamp ikke kommer til at have indflydelse den retning. Vi skal restituere godt, fordi det har været en intens uge, men vi er i fysisk god form og det er vigtigt. 

Hazard kom ind og leverede et par gode ting på den offensive del af banen, og Courtois havde gerne set, at han havde været mere egoistisk i én bestemt situation.

- Han havde den samme gnist som altid, han virkede meget skarp. Det er en skam, at han ikke forsøgte at skyde selv, fordi han så Vinícius Jr. i en bedre position. Han har nemlig et godt skud og han havde muligheden for at trykke af. Han så god ud og det uvurderligt for os at have ham tilbage i den resterende del af sæsonen. 

Seneste artikler...

Annonce