Referat: Real Madrid - Osasuna 2-0, LaLiga, 34. spillerunde

Casemiro Osasuna

Hermed følger referat af kampen mod Osasuna, LaLiga, 34. spillerunde:

Kort opsummering af kampen:
Real Madrid sikrede sig i går en fuldt fortjent sejr på 2-0, men det kom til at holde hårdt. Trods et markant overtag i spil og chancer, ville bolden ikke ind og det skyldtes i høj grad en velspillende Herrera i Osasuna-målet, som flere gange diskede op med klasseredninger. Især i første halvleg, hvor Militao havde to flotte hovedstøds-forsøg, men også Hazard måtte se et forsøg reddet. Første halvleg endte dog uden scoring, selv om Osasuna kort før pausen havde bolden i nettet, da Ávila headede bolden ind bag Courtois, men han blev korrekt fløjtet off side.
I anden halvleg blev Real Madrids offensiv mere krampagtig og det lignede en ny skuffelse, men et kvarter før tid fik Eder Militao endelig held på et af sine hovedstød, da han udnyttede Iscos hjørnespark til at bringe Real Madrid foran. Fire minutter senere øgede Real Madrid føringen, da Benzema afleverede bolden ind til Casemiro, men bolden ramte brasilianeren så heldigt på skinnebenet, at den snød Herrera i Osasuna-målet og strøg i nettet.
Real Madrid gav fuld spilletid til unge Antonio Blanco, som også undervejs fik selskab af Miguel Gutiérrez og Sergio Arribas og fælles for de tre er, at det virker som om at de er klar til regelmæssig førsteholdskampe, hvilket tegner godt for fremtiden.


Kampens spiller:
Eder Militao. Ren Sergio Ramos. Tæt på et selvmål, men samtidig en sikker og kompromisløs sidste skanse og farligste mand i front, hvilket blev kronet med en forløsende scoring. Også ros til Eden Hazard, som virker til at være fit for fight og som leverede prøver på sit stort anlagte spil.

Kampens badebold:
Marco Asensio. Stort set usynlig. Igen. Vinícius er desværre også tilbage, hvor vi kender ham.

Perspektiverne frem mod den næste kamp:
Vigtig sejr i LaLiga-sammenhæng og så var det særdeles vigtigt, at Luka Modric og Toni Kroos kunne nyde kampen fra bænken og ikke skulle ind. Dog bekymrende, at Raphaël Varane måtte udgå, forhåbentlig er det ikke alvorligt. Til Chelsea-kampen meldes Ramos dog tilbage, ligesom der ventes tilgang af Ferland Mendy og Fede Valverde.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.