Mirror: Real Madrid vil sælge Vinícius til Manchester United
Manchester United og Raphaël Varane er for længst blevet enige om de personlige detaljer i en eventuel kommende kontrakt, men den engelske klub mangler fortsat at nå til enighed med Real Madrid.
Der forhandles dog, og ifølge engelske The Mirror er Raphaël Varane ikke den eneste spiller, Real Madrid forhandler med Manchester United om. Avisen skriver, at man også forsøger at afhænde Vinícius Jr. i jagten på de penge, der skal sikre Kylian Mbappé.
Real Madrid kræver €70 millioner for Vinícius, mens United hellere vil leje ham et år med købsoption. Manchester United mangler dog ikke ligefrem spillere til Vinis position; de har i forvejen Marcus Rashford, Anthony Martial og Mason Greenwood, ligesom de lige har brugt en lille milliard på Dortmunds Jadon Sancho.
Ifølge avisen er Vinícius utilfreds med, at Real Madrid forsøger at sælge ham, særligt fordi Carlo Ancelotti gerne vil beholde ham. Det er dog ikke første gang, Vinícius er blevet kædet sammen med andre klubber.
I foråret blev det rygtet, at han kunne blive en del af Mbappé-handlen og dermed rejse til Paris, men Vinícius insisterede på at blive i Madrid. Her fortalte han et brasiliansk medie, at han ønsker at blive i Madrid for evigt og skabe sin egen historie i klubben.
Ifølge Marca står Real Madrid da også i lidt af et problem med spillere far lande, der ikke er med i EU. Man må kun have tre, og lige nu har man fire. Gareth Bale, Rodrygo, Militao og altså Vinícius.
Vinícius var i gang med processen, men grundet pandemien er tingene blevet forsinket. Det bør dog ikke være nogen større aktion at færdiggøre.