Figo om de lækkede lydfilder: Pérez har undskyldt over for mig

Florentino Pérez var i vælten i sidste uge, da El Confidencial valgte at publicere alskens gamle lydfilder, hvor Real Madrid-præsidenten talte i dårlige vendinger om tidligere Real Madrid-spillere, trænere mm.

Det er svært at vurdere, hvad El Confidencials mission var med disse læk, men Pérez har ikke ytret intention om at gå af i kølvandet på det spanske medies forskellige læk, ligesom man heller ikke har hørt de involverede personer i de respektive læk ytre sig i negative vendinger om Real Madrids magtfulde præsident. 

Luis Figo var ude og tage bladet fra munden i slutningen af gårsdagens opvisningskamp i Tel Aviv mellem Real Madrid og Barcelonas legender, som madrilenerne i øvrigt vandt 3-2, og han havde heller ikke noget negativt at tilføje til debatten. 

- Det var en privat samtale, og her kan ting godt blive taget ud af kontekst. Pérez har undskyldt over for mig, så for mit vedkommende er sagen lukket.

Dermed lader det i skrivende stund ikke til, at disse læk har haft den store indflydelse på Pérez' omdømme i Real Madrid. 

Seneste artikler...

Annonce