Kubo imponerer til OL

Takefusa Kubo havde et par uheldige lejeophold hos Villarreal og Getafe i sidste sæson, men han er i gang med en personlig revanche til OL i Tokyo, hvor han nu har scoret tre gange på tre kampe og dermed viser noget af det målinstinkt, som Real Madrid har manglet i de senere sæsoner.

Real Madrid har i øjeblikket fem ikke-EU-spillere til tre truppladser, hvoraf Kubo er den ene, og her har der været mindst snak om, at netop han skulle tage en af pladserne. Éder Militão sidder sikkert på den ene plads, og derudover er der to pladser at fordele mellem Rodrygo, Vinícius og Gareth Bale - her er håbet dog, at Vinícius får spansk statsborgerskab inden længe.

Kubos flotte OL-præstationer peger altså mest imod, at Real Madrid enten kunne sælge for gode penge eller sende ham ud på et nyt profitabelt lejeophold, men spørgsmålet er, om ikke japaneren kunne få chancen i truppen i den kommende sæson, eventuelt på bekostning af en af holdets brasilianske kantspillere, der heller ikke i sidste sæson slog til. 

Seneste artikler...