Referat: Valencia - Real Madrid 1-2, LaLiga, 5. spillerunde

Sejr ude Valencia

Der var underholdning, intensitet og masser af drama fra start til slut, da Valencia og Real Madrid i går aftes tørnede sammen på Mestalla.

En hæsblæsende indledning betød tre udskiftninger inden kampuret havde rundet 25 minutter. To til Valencia – Soler og Thierry – og en enkelt – Carvajal – hos Real Madrid betød hurtige omrokeringer hos de to mandskaber og det slap Valencia umiddelbart bedst fra i et opgør, hvor statistikken fortæller om større styr på kampen til Real Madrids fordel end man egentlig fornemmede.

For i lange perioder lykkedes Valencia fremragende med Bordalás-dyderne med et højt pres, som Real Madrid havde svært ved at spille sig ud af og især i første halvleg havde man svært ved at finde fodfæste. De første 45 minutter endte dog uden mål.

Anden halvleg blev indledt med en stor chance til Valencia, men Real Madrid slap med skrækken. Desværre vågnede man ikke op og derfor kunne hjemmeholdet fortsætte presset og efter 66 minutter gav anstrengelserne gevinst, da den tidligere Real Madrid-lejesvend Hugo Duro flugtede et indlæg i nettet i en situation, hvor indskiftede Lucas Vázquez så alt andet end heldig ud.

Fra bænken reagerede Carlo Ancelotti straks med at sætte de to unge Camavinga og Rodrygo ind i stedet for Modric og Casemiro og det gav en anden dynamik på holdet over for en modstander, som efterhånden var slidt ned af det hårde genpres, man havde leveret i kampen.

De sidste tyve minutter blev derfor et langt pres mod Valencias mål, men det udmøntede sig ikke i store chancer og derfor var man så småt begyndt at indstille sig på sæsonens første nederlag, men i Vinícius og Benzema har man fået en dødbringende duo, som kan afgøre kampe ud af ingenting.

Med fire minutter igen sled Vinícius sig i gennem på venstrekanten og hans afslutning blev lidt heldigt rettet af og strøg i mål, men det sluttede ikke her, for inden minutviseren skulle rundt på sin sidste tur var Benzema også på pletten, da han med skulderen dirigerede Vinícius´ indlæg i nettet og dermed kom de tre points med hjem til den spanske hovedstad og Real Madrid er nu alene i spidsen af LaLiga.

Kampens spiller:
Vinícius Junior. Mål og oplæg i en kamp, som man står til at tabe. Det var enestående.

Kampens badebold:
Lucas Vázquez. Hans medvirken i Valencias scoring til 1-0 gør intet godt for hans omdømme og han er ikke defensivt kommet i gang i denne sæson. Offensivt er han langt bedre med, men det er ikke nok til at snige sig forbi Casemiro, som man også får ondt i øjnene af at se på i øjeblikket.

Perspektiver frem mod den kommende kamp:
Vigtig sejr for moralen og for at fastholde den gode start på sæsonen. Især er det glædeligt, at man i år har spillere, som kan komme ind fra bænken og gøre en forskel. Det kan blive meget værdifuldt. Hjemmekampen mod Mallorca på onsdag bør kaste tre sikre points af sig.

Seneste artikler...

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.