Madridista

 
 

Referat: Real Madrid – Bayern München 2-1, Champions League-semifinale, 2. kamp

Logo Realmadrid 010101

Så skete det igen. Real Madrid spillede sig onsdag aften på dramatisk vis videre til endnu en Champions League-finale med en sejr på 2-1 over Bayern München hjemme på Santiago Bernabéu.

 

I modsætning til den første kamp satte Real Madrid sig hurtigt på spillet, mens Bayern trak sig tilbage. Kroos svingede igen med taktstokken, og Vinícius var igen i hopla, men alligevel var det ikke fordi, Real Madrid blev særligt meget farligere end gæsterne i første halvleg. Både Rodrygo og Kane var tæt på at kunne nå et skarpt indlæg fra henholdsvis Carvajal og Gnabry, mens både Vinícius og Kane også havde et nærgående forsøg. Vinícius ramte desuden stolpen, mens Rodrygo missede den enorme chance på returen, men målet havde formentlig alligevel været annulleret af VAR, da der var to bolde på banen samtidig.

Helt galt kunne det være gået allerede efter fire minutter, da Tchouaméni dummede sig gevaldigt og mistede bolden uprovokeret til Bayerns offensivspillere. Kane forsøgte at sende Sané helt alene i dybden, men Kroos havde lykkeligvis læst situationen og kom i vejen. Det var symptomatisk for første halvleg, for selvom Real Madrid sad mest på bolden, var det som om, at Bayern viste tænder, hver gang de havde boldbesiddelse med et par farlige dybdebolde og udnyttelsen af rummet mellem Real Madrids kæder.

For langt de fleste Real Madrid-spillere blev det lunkne niveau fra første halvleg ikke rigtigt løftet i anden, men heldigvis har Real Madrid en spiller, der har været et niveau over alle andre i begge kampe. ’Kulingen fra Cantabrien’ kaldes Paco Gento også, manden med flest Champions League-titler i historien, og måske var hans ånd til stede på denne magiske aften på Bernabéu, for pludselig befandt Kimmich sig i et vaskeægte brasiliansk blæsevejr. Som en gepard på savannen stormede Vinícius gang på gang mod sit forsvarsløse bytte med bolden for fødderne og pillede pynten af den tyske verdensklassespiller, der i et kvarter var mere rundt på gulvet end Allan Simonsen i Vild Med Dans. Nogle gange venstre om og ind i feltet, andre gange stående og med en smuk aflevering til Rodrygo, der manglede skarpheden, og han gik også ind til højrebenet for selv af hamre bolden på kassen, hvor kun en god triceps fra Neuer holdt Vinícius fra at bringe Real Madrid foran.

Kort sagt. Vinícius var i bogstaveligste forstand komplet ustyrlig, og derfor var det kun endnu mere skuffende, at Davies i den anden ende kunne bringe Bayern foran i det 67. minut. Canadieren var pludselig isoleret med Rüdiger, der klogeligt inviterede ham ind på sit højreben, men da Carvajal ikke var nået langt nok tilbage, kunne Davies flot smadre bolden over i det lange målhjørne til 1-0.

De følgende minutter var frustrerende. Bayern var dygtige til at få kramper og andre småskavanker over hele banen, Camavinga og Modric begik nogle tåbelige frispark, og Brahim Díaz havde et elendigt boldtab, hvor kun et ihærdigt tilbageløb fra Modric forhindrede Pavlovic i at få afsluttet på det efterfølgende kontraangreb. Real Madrid fik endda udlignet på et Bayern-selvmål, men da Nacho forinden havde tabt sutten ved at skubbe Kimmich i ansigtet, blev det korrekt annulleret.

Egentlig virkede det som om, at magien udeblev, men som så mange gange før var det kun et spørgsmål om tid. Og denne gang var det ingen ringere end den 34-årige lejesvend Joselu, der med to mål skulle banke sin hjerteklub direkte i Champions League-finalen. Først efter et kæmpe drop fra en ellers flot spillende Neuer på en forkølet afslutning fra Vinícius og dernæst på et indlæg fra Rüdiger efter en hjørnesparkssekvens. Samtidig havde Thomas Tuchel på dette tidspunkt valgt at tage både Kane, Musiala og Sané ud, hvorfor Bayern intet havde at skyde med den anden vej.

Kampen sluttede desværre med en kontrovers. Linjedommeren dømte fejlagtigt offside på Pavlovic, mens dommer Marciniak lige så forkert valgte at fløjte den frem for at lade spillet køre videre. Situationen er blevet blæst op efterfølgende, fordi De Ligt rent faktisk sparkede bolden i kassen efterfølgende. Sagen er bare, at fløjten havde lydt, og Real Madrid-spillerne havde slækket på intensiteten af samme grund, så det dårlige dommerarbejde afholdt desværre situationen for at udspille sig naturligt. Målet kunne naturligvis ikke blive godkendt af VAR, og det er tvivlsomt, om det overhovedet havde været et mål, hvis ikke der var blevet fløjtet. Men helt sikkert er det i hvert fald, at Tuchel med sine udskiftninger allerede havde anbragt røven i klaskehøjde i forhold til at gå i forlænget spilletid mod Real Madrid. Og at Real Madrid set over begge kampe er den helt fortjente vinder.

Kampens badebold: Der var flere spillere, der var et my under deres normale niveau. Deciderede badeboldskandidater er der kun to af; Rodrygo og Nacho. Vi giver den til sidstnævnte, der dummede sig et par gange over for Kane og var impliceret i Real Madrids annullerede udlignende mål.

Kampens spiller: Man må håbe, at Vinícius kan give Kimmich telefonnummeret på Yan Couto, så de kan have sig en god terapeutisk samtale. Hold nu op, hvor er han vild, og hvor havde det været hjerteskærende, hvis han med det niveau i disse to kampe ikke var kommet i en finale.

Perspektiver mod kommende kampe: Med fire ligakampe før finalen imod Dortmund den 1. juni handler alt naturligvis om at docere spilleminutterne, så alle mand er så klar som muligt. Måske Bellingham kan få lov at jagte Pichichi-trofæet, men der skal selvsagt ikke risikeres noget som helst.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...