Referat: Villarreal – Real Madrid 4-4, LaLiga, 37. spillerunde

En tyrker, en nordmand og en brasilianer var her til aften hovedpersonerne, da Real Madrid fik 4-4 på udebane imod Villarreal i en kamp med to halvlege, der var som nat og dag.

I første halvleg var det godt over stort set hele linjen for Real Madrid. Militão så aldrig helt sikker ud men havde et par fine indgreb, og Lunin fik også brilleret på en pragtredning på et langskud fra Sørloth. Og faktisk også på det, der lignede et decideret selvmålsforsøg fra Militão, der dog skulle vise sig at blive langt mere rundforvirret senere i kampen.

Én Real Madrid-spiller var dog ikke til at råbe hurra for i første halvleg. I det 39. snublede Ceballos i sine egne driblinger, hvorefter Sørloth flot kunne heade bolden i mål uden chance for Lunin, der blev taget på sengen af Ceballos’ tosserier. Lidt det samme kan siges om Militão, der ikke nåede at komme tæt på den store nordmand.

På det tidspunkt havde Real Madrid allerede lynet to gange. Første gang på et fremragende mål af Arda Güler, der tog en aflevering fra Brahim med sig rundt til sit venstreben og i samme ombæring sendt Bailly den stikmodsatte retning med en lille kropsfinte, hvorefter han havde pladsen til at klappe bolden usvigeligt sikkert i kassen. Og anden gang, da Joselu scorede med pandebrasken på et flot oplæg af Vázquez.

Efter Villarreals reducering tog Modric og Brahim ansvar for at slå igen. De to kombinerede op langs venstreflanken, tog hurtigt Fran García med i legen, og efter Brahim fik spillet bolden ind i feltet – og Bailly igen fik klovnet rundt – havnede bolden hos Vázquez, der stensikkert scorede til 3-1. Få minutter senere fik Güler lov til nærmest at slentre ind til Villarreals mål efter endnu en gang pivelendigt forsvarsspil fra hjemmeholdet og sparke bolden i kassen til 4-1. Iskøligt fra den 19-årige tyrker, der viste sig flot frem i første halvleg.

Dermed gik Real Madrid til pause efter en første halvleg, der, selvom Villarreal havde europæisk fodbold at spille for, lignede en sommerkamp, men en føring på tre mål er slet ikke nok, når Militão rammer det bundniveau, han viste i sit sidste kvarter på banen.

Godt nok skiftede Villarreal tre mand i pausen, men det er svært at sige, at det netop var det, der fik dem tilbage i kampen. Målet til 2-4 kom på et højt indlæg, hvor Sørloth fuldstændig uden problemer udklasserede Militão og stangede bolden i kassen uden chance for Lunin. Dernæst vandt han sin direkte duel med Militão efter et dybdeløb og lidt tilfældigheder, hvor Militão endte flere meter fra ham, så nordmanden var helt alene med Lunin og kunne score til 3-4. Og endnu mere pinligt blev det på 4-4-scoringen, da Militão lignede en hovedløs kylling og slet ikke fik placeret sig ordentligt, så Sørloth ganske roligt kunne sparke bolden i kassen og hægte både Dovbyk, Lewandowski og Bellingham godt af i Pichichi-ræset.

Da var der gået 56 minutter, og der kom ikke flere mål i kampen, hvilket sagtens kan skyldes, at Militão blev taget ud efter 60 minutter, mens Real Madrids egen offensiv var ganske tandløs.

Kampens badebold: Lad os bare slå det fast med syvtommersøm; Militão skal absolut ikke spille den Champions League-finale. Hans bundniveau er, som vi også har set i tidligere sæsoner, katastrofalt lavt, og den slags har vi ikke råd til at risikere. Han skal bygges op igen i næste sæson.

Kampens spiller: Den går til Güler for hans to flotte scoringer og generelt mange fine aktioner. Det er flot kommet igen efter skaderne og den lange vej til spilletid i det sæsondefinerende forårsprogram. Også skud ud til Vázquez for hans mål og to assists.

Perspektiver mod kommende kampe: Uanset hvor fatalt det er at lukke fire mål ind og smide en 4-1-scoring, er der næppe ret meget at lære eller gå i panik over på baggrund af denne kamp. Medmindre Ancelotti overvejer at spille med Militão imod Dortmund, selvfølgelig. Vi skal videre i teksten, give nøglespillerne en sidste dosis spilletid imod Betis, og så venter sæsonfinalen imod Dortmund.