Madridista

 
 

Al Hilal vil hente Rodrygo

Ifølge flere spanske medier er der bud efter flere Real Madrid-spillere fra Saudi Arabien.

Først på ugen blev Vinícius sat i forbindelse med et skifte til en saudiarabisk klub til en samlet værdi af mere end 1.000 millioner € (transfer + løn) og nu meldes Al Hilal også interesseret i at hente Rodrygo i en stor handel.

Al Hilal har netop sagt farvel til Neymar, men vil altså forsøge at lokke Rodrygo til klubben, men det bliver ikke billigt, hvis da Rodrygo overhovedet er interesseret i at nedskalere sin karriere.

Den 24-årige angriber har på det seneste været ganske skarp i front og samlet har han scoret 12 mål og lavet 7 assists i sine 28 kampe for Real Madrid i denne sæson.

Han har kontrakt med Real Madrid frem til 2028 og en frikøbsklausul på 1 milliard €, mens hans markedsværdi ifølge transfermarkt er på 100 millioner €, men det afskrækker ikke Al Hilal, som angivelig skal være klar til at gøre Rodrygo til en af de bedst betalte spillere nogensinde.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...