Fabrizio Romano: Real Madrid har en plan for Nico Paz

Efter i en årrække at være udråbt til et af de største talenter i La Fábrica, rykkede Nico Paz forrige sommer til Cesc Fabregas´ Como for €6 mio, der netop var rykket op i den italienske Serie A.

 

Siden da har han udviklet sig til et af Europas mest eftertragtede talenter. Den argentinske kreatør noterede sig i søndagens åbningskamp for både mål og assist, da Como besejrede Lazio 2-0 på hjemmebane. Dette var blot en forsættelse af en flot debutsæson, hvor han scorede seks mål og assisterede ni, fordelt på 35 kampe, og sammenlagt 2.695 minutter (77 i gns.). De flotte præstationer kårede både Nico Paz til sæsonens unge spiller i Serie A, lige som at han kom på sæsonens hold. I oktober 2024 fik han ligeledes sin debut for det argentinske landshold.

I Tottenham er Thomas Frank desperat på udkig efter en erstatning af langtidsskadede James Maddison, og efter mislykkede forsøg med hhv. Morgan Gibbs-White og Ebere Eze, har danskeren rettet blikket mod Nico Paz. Ifølge den normalt velinformerede Romano, har Tottenham tilbudt Como €70 mio. for spillerens ydelser.

Real Madrid beholdt i salget af Nico forsat 50% af spillerens økonomiske rettigheder, hvilket vil sende en stor pose penge mod den spanske hovedstad, skulle Paz tage turen til North London. Buddet skulle dog være pure afvist, da Paz kun har en destination for øje: En retur til Real Madrid. Klubben sikrede sig i salget ligeledes en tilbagekøbsklausul på €9 mio. i sommeren 2026, og €10 mio. i sommeren 2027.

Paz er vurderet til €35 mio. (transfermarkt), og ifølge Romano, er Real Madrid indstillet på at yderligere kompensere Como, udover klausulerne – Som tilfældet var med Arda Güler.

At Real Madrid har beholdt halvdelen af spillerens rettigheder, samt sikret sig fordelagtige tilbagekøbsklausuler, vidner også udelukkende om, at det er en spiller man altid har troet på i klubben. Nico Paz kom til La Fábrica fra Tenerife i 2016, som kun 11-årig, og debuterede på Castilla i 2022, som kun 17-årig. Han nåede inden sit skifte at deltage i otte kampe for førsteholdet i 23/24-sæsonen, kronet med et flot langskudsmål til stillingen 3-2, i 4-2-sejren mod Napoli i Champions League-gruppespillet.

Seneste artikler...