Referat: Real Madrid – Valencia 4-0, LaLiga, 11. spillerunde

Real Madrid fortsatte de gode takter lørdag aften, da Valencia blev ordnet uden de store problemer hjemme på Bernabéu med en 4-0-sejr.

Real Madrid kom stille og roligt ud til kampen men endte med at spille et brag af en første halvleg. Efter ni minutter havde Mbappé, Valverde og Vinícius allerede haft fine muligheder, og det skulle vise sig at være symptomatisk for kampen, for der var mange gode præstationer blandt Real Madrid-spillerne, og så sad genpresset bare lige i skabet, hvilket stort set ikke levnede Valencia en chance. Præcis som det skulle have været for samtlige bundhold, der er kommet til Bernabéu de sidste mange år. Tak Xabi Alonso.

Det var et straffespark, der skulle bringe Real Madrid på måltavlen første gang, og her skulle dommeren virkelig finde de gode undskyldninger frem, hvis ikke det skulle dømmes. Både Bellingham og Mbappé blev flået ulovligt ned i feltet, men det endte tilsyneladende med at være Militãos hovedstød på en flagrende Valencia-arm, der gjorde, så Mbappé kunne score til 1-0 på et sikkert sparket straffespark.

Real Madrid-dominansen fortsatte, og Valencia blev presset godt og grundigt tilbage, men alligevel opstod der plads bagom forsvaret, som blev udnyttet mesterligt af Bellingham og Güler. Englænderen sendte tyrkeren i dybden, og da bolden blev smækket ind mod bagerste stolpe, nåede man måske at tro, at vi skulle se noget så sjældent som et Mbappé-hovedstød. Men nej, franskmanden brugte venstrefoden til at sparke Real Madrid på 2-0.

Efter 43 minutter burde det være blevet 3-0, da Carreras blev nedlagt i feltet og fik straffespark, som Vinícius fik lov at sparke. Ikke engang når brasilianeren scorer på den slags, ser det overbevisende ud, og langt mindre når hans dårlige forsøg som i aften blev reddet uden det store besvær af målmanden. Heldigvis for Vinícius spillede han ellers en flot kamp, fordi et brændt straffespark er ikke ligefrem en billet tilbage i det hvide Real Madrid-kridthus.

Det brændte straffespark blev dog hurtigt glemt, for bare ét minut senere svang Valverde et smukt sideskift over til Bellingham, der drev ind i banen og hakkede bolden resolut og fladt i det lange hjørne. Kys til logoet, hjerter mod publikum og fælles ’Hey Jude’-sang blandt publikum. Watch and learn, Vinícius, som de ville sige hjemme i England.

I pausen kom Camavinga og Ceballos ind i stedet for Tchouaméni, der havet fået et gult kort, og Güler, der fik et vrid i anklen efter bare ét minuts spil. Dermed var maskinrummet velsmurt, og i anden halvleg trak Real Madrid lidt af intensiteten i genpresset, men uden at blive rigtig truet deraf. Vinícius bemærkede sig med nogle flotte gennembrud, og Mbappé havde et par ufarlige afslutninger, og egentlig var anden halvleg markant mindre seværdig, men til gengæld var det også her, vi fik kampens flotteste mål. Og så var det endda det første i Real Madrid-trøjen fra Carreras, der fra en spids vinkel smækkede bolden i en lige linje direkte op i det fjerne målhjørne. Av for et mål!

Anden halvleg bød også på sæsonens første minutter til Endrick, der nåede at vise flot gennembrudskraft af et par omgange, samt en udskiftning af Vinícius helt uden protester. Faktisk var Valencia på deres blot fjerde skud i kampen også ved at score et drømmemål, men Courtois var heldig, at forsøget fra Guerra, der mindede om Carreras’ mål, tog stolpen og røg væk. Dermed sluttede det 4-0 og med tre usvigeligt sikre point til Real Madrid.

Kampens badebold: Den går til Mastantuono, der ikke lykkedes med meget i aften. De få gange, Real Madrid blev fanget ude af balance i første halvleg, var det primært også efter boldtab eller dårlige indlæg fra argentineren. Han virkede som lidt et fremmedlegeme i aften, men arbejdsindsatsen var som altid upåklagelig.

Kampens spiller: Den lå længe til Bellingham, der var i hopla og virkelig er ved at finde sit niveau. Men den går til Carreras, der var tilbage på det nærmest arrogant høje niveau, han viste i starten af sæsonen. Og så med et vundet straffespark og et drømmemål oveni.

Perspektiver mod kommende kampe: Efter tre hjemmekampe i træk, venter nu fem udekampe i rap, heraf to inden landsholdspausen. Liverpool er den store opgave i midtugen, og så venter Rayo Vallecano. Men kunne være fræk at sige, at de to opgaver er omtrent lige svære, men det er svært ikke at være optimistisk, når man ser på den retning, Alonso-projektet har lige for tiden.