Optakt: Girona – Real Madrid, LaLiga, 14. spillerunde

Logo Realmadrid 010101

Real Madrid skal ud i holdets femte udebanekamp af seks på stribe, når man i aften tager et smut til Catalonien for at møde LaLigas nummer 18, Girona. For Real Madrid gælder det om at genindtage førstepladsen, som Barcelona snuppede i går, og det kræver i så fald en sejr, mens Girona kæmper om at komme det sidste stykke op over den nedrykningsstreg, som man siden starten på sæsonen skuffende har sumpet rundt under.

For Real Madrid er det et temmelig specielt tidspunkt i Xabi Alonso-projektet. I den første del af sæsonen så det ud til, at man ville gøre kort proces med alle hold, der ikke var toppen af eliten. Hidsigt genpres, stor kontrol og meget få chancer, som Courtois skulle tage sig af, var den positive tendens, men efter en snitter på Metropolitano, en storbrokkende Vinícius imod Barcelona samt skuffende udebaneresultater imod Liverpool, Rayo Vallecano og Elche, er det som om, at der er blevet taget et par skridt tilbage i den ellers lovende udvikling. Samtidig har udskiftningerne ikke ligefrem siddet i skabet for Xabi Alonso, ligesom der pludselig er langt til spilletid for truppens mest perifere spillere, selvom en profil som Gonzalo García ellers kunne være et frisk input, hvis man da fik spillet ham varm og ordentligt ind i taktikken.

Ja, alt dette kunne man skrive et længere indlæg om. Men grunden til, at det netop nu alligevel er lidt ekstra specielt, er, at flere af holdets største profiler efter midtugens sejr imod Olympiakos var ude og stille sig bag Xabi Alonso. Og den slags bør jo forpligte, så det skal blive spændende at se, om Real Madrid-spillerne i aften gør en indsats for at komme tilbage til nogle af de dyder, vi så i starten af sæsonen. Eller om tre år hjemme hos bedstefar Carlo langt fra skolebænken, opvasketjanser og ordentlige sengetider simpelthen har gjort dem for forvante.

I Girona møder man et hold, der for bare et par år tilbage var helt oppe at blande sig i den spanske topstrid, men som man ikke desto mindre har slået med hele 12-0 over de sidste fire interne opgør. I aften bliver de bakket op af et udsolgt Montilivi, hvor de er ubesejret i deres seneste fire kampe, eftersom de efter en dårlig start på sæsonen med ét point efter deres første fem kampe faktisk er begyndt at få resultater. I aften må de dog undvære en masse spillere med Thomas Lemar, Daley Blind, Donny van de Beek og Portu som de mest kendte. Derudover er klubikonet Stuani også tvivlsom.

Man skal dog stadig tage sig i akt for altid bevægelige Bryan Gil i offensiven, ligesom det i centerforsvaret er værd at holde øje med den 19-årige lejesvend fra Manchester City, Vitor Reis, som Real Madrid tidligere var interesseret i. Han får selskab af en anden lovende spiller, Arnau Martínez, der normalt gør sig som højreback, men på grund af skader kommer ind og bliver del af den talentfulde kerne lige foran Gazzaniga i målet.

AS og Marca er lidt uenige i, hvordan Real Madrid kommer til at stille op. Ifølge AS kommer Militão og Rüdiger til at udgøre centerforsvaret, mens eneste tvivlspunkt er, om det bliver Güler eller Camavinga ved siden af Tchouaméni og Valverde på midten. Hos Marca går man med tyrkeren, men til gengæld spår de et genvalg til Mendy, der så stærk ud i midtugen, hvilket skubber Carreras ind ved siden af Militão, så Rüdiger slipper for at blive sendte direkte i ilden efter sin lange skade.

Oppe foran er de dog enige i, at det er Mbappé og Vinícius, der skal skabe mere af den magi, de viste imod Olympiakos, assisteret af Bellingham, der skulle være kommet sin overbelastningsskade kvit. Til aftenens kamp er der i øvrigt god grund til at krydse fingre for, at Tchouaméni holder sig fra et gult kort, da sådan ét vil sende ham i karantæne i den næste svære udekamp på San Mamés imod Athletic Club.

Det er klokken 21 i aften, at kampen fløjtes i gang, og Real Madrid skal komme tilbage på sejrssporet i LaLiga efter et par uafgjorte i træk. Den vises på tv2 play og Tv2 Sport X.

Real Madrids forventede hold: Courtois, Trent, Militão, Carreras, Mendy, Valverde, Tchouaméni, Güler, Bellingham, Mbappé, Vinícius.

Log-på for at kommentere

Estadio Santiago Bernabéu svaret på emne: #1 1 uge 4 dage siden
​Så skal man bare også huske at ikke savle over de andre trænere, der også ville blive fyret i Real Madrid fordi ingen titler, intet job.
Matamoro svaret på emne: #2 1 uge 4 dage siden
Kommer ikke til at ske i Real Madrid. Ingen titler, intet job.
Estadio Santiago Bernabéu svaret på emne: #3 1 uge 4 dage siden
​Pudsigt du lige skulle nævne de trænere der alle sammen skulle bruge en krig af tid før de fik succes i deres klub. De var alle sammen blevet smidt på porten hvis de havde startet i Real Madrid i samme stil som de gjorde i deres egen klub.

Alonso har vel mindst 24+ måneder endnu hvis han skal have den samme chance som Klopp, Guardiola, Enrique, Arteta osv.
Matamoro svaret på emne: #4 1 uge 4 dage siden

Estadio Santiago Bernabéu post=190113 skrev:

Matamoro post=190110 skrev: Han var klart en gevinst i presspillet, men der kom ikke meget fra hans fod. Men jeg så ham gerne på venstrekanten igen. Vi har brug for en eller anden form for trussel fra den side. Hvis han er bedre end Rodrygo, så er det ham vi kører med

Så lad mig spørge direkte. Hvornår begyndte vores spil og resultater at gå nedad?

​Jeg synes egentlig ikke at vi har spillet godt på noget tidspunkt pånær clasico. Jeg kan ikke se at vi har et spilsystem hvor bringer os i overtal på bestemte  steder på banen eller vi strækker modstandernes forsvar så de bliver sårbare for opspil gennem midten, eller andre taktiske oplæg, som i sig selv frembringer chancer. Jeg kan kun se at vi har forbedret det høje pres , hvilket kastede nogle chancer af sig. Det er det eneste, jeg kan få øje på af forbedringer. Når det høje pres og efterfølgende boldbesiddelse ikke fører til en masse chancer, så forstår jeg egentlig godt at spillerne gradvist mister lysten til at presse. Så kan vi klandre dem for ikke at gøre sig fortjent til den høje løn, men de er vel underlagt de samme psykologiske dynamikker som alle. Hvis der ikkefor alvor  kommer et output ud af anstrengelserne, så demotiveres man.
​Guardiola, Klopp, Flick, Enrique praktiserer forskellige former for pres, men fællesnævneren er at det giver en masse chancer. Derfor er spillerne med på den.

Estadio Santiago Bernabéu svaret på emne: #5 1 uge 4 dage siden

Matamoro post=190110 skrev: Han var klart en gevinst i presspillet, men der kom ikke meget fra hans fod. Men jeg så ham gerne på venstrekanten igen. Vi har brug for en eller anden form for trussel fra den side. Hvis han er bedre end Rodrygo, så er det ham vi kører med

Så lad mig spørge direkte. Hvornår begyndte vores spil og resultater at gå nedad?
Ramos4's profilbillede
Ramos4 svaret på emne: #6 1 uge 4 dage siden
Siden Xabi ikke straffede Vini efter hans uanstændige opførsel i El Clasico, har holdet lugtet blod. De så hvor svag Xabi var og siden da, har de gjort hvad fuck de ville. De presser, hvis de gider, de følger taktikken, hvis de gider, de lunter hjem, hvis de gider.

Der skal ske noget drastisk i styrkeforholdet mellem spillere og træner, hvis det her projekt skal lykkes.

Edit: Og Xabi er også selv faldet helt af på den. Skifter aldrig Vini ud mere. Bruger pludselig Rodrygo til højre. Güler er altid første mand der bliver pillet ud. Kujon-tilgang.
Ramos4's profilbillede
Ramos4 svaret på emne: #7 1 uge 4 dage siden
Der er ingen tvivl om at vi ikke har den rette sammensætning af profiler på midtbanen, men det ændrer ikke på at vi OGSÅ har problemer helt fremme. Vini og Mbappé (med få undtagelser) fungerer rigtigt dårligt sammen.

Jude har virkelig også svært ved at finde ind på holdet pt.
Matamoro svaret på emne: #8 1 uge 4 dage siden
Han var klart en gevinst i presspillet, men der kom ikke meget fra hans fod. Men jeg så ham gerne på venstrekanten igen. Vi har brug for en eller anden form for trussel fra den side. Hvis han er bedre end Rodrygo, så er det ham vi kører med
Estadio Santiago Bernabéu svaret på emne: #9 1 uge 4 dage siden

Matamoro post=190106 skrev: Mastantuono har stadig til gode at spille en god kamp. Han ligner mere en overhypet spiller end en kommende verdensstjerne. Han skal have nogle chancer hist og her, men vi kan ikke satse på ham i startopstillingen.

Gik det ikke godt da Mastantuono spillede?

Altså før hans skade. De dårlige resultater kom først efter han blev skadet. Vores pres spil har slet ikke fungeret i hans fravær.
Matamoro svaret på emne: #10 1 uge 4 dage siden

El Siete post=190107 skrev:

Matamoro post=190106 skrev: Der bliver refereret meget til en sommerturnering hvor vi mødte middelmådige Dortmund og Juventus. Der var tale om et par kampe hvor der ikke var den store intensitet. I samme turnering blev vi i øvrigt helt skilt ad mod PSG. Det er rigtigt at Gonzalo var god i den turnering og jeg under ham gerne at han får chancen lidt oftere i ligaen, men jeg tvivler meget på at han skulle være vores redning. Mest af alt fordi problemet er midtbanen.

Der er også stadig store forhåbninger til Guler, men han har har jo netop vist i gen og igen, at han ikke kan være med mod de bedste hold. Nu er han ikke engang god mod de dårlige hold. jeg tror ærligt talt at han har ramt sit loft.

Mastantuono har stadig til gode at spille en god kamp. Han ligner mere en overhypet spiller end en kommende verdensstjerne. Han skal have nogle chancer hist og her, men vi kan ikke satse på ham i startopstillingen.

Hvis Real Madrid skal vinde noget så skal man tilbage til basic. 4-3-3. Det er måske kedeligt, men vi har ikke en træner som kan finde ud af at skabe de mekanismer i spillet der sikrer kontrol og chancer. Eller også har vi bare ikke spillerne i truppen.
Xabi er alligvel fortid i klubben om et par måneder, så vi kan lige så godt fyre ham nu og få Solari som træner resten af sæsonen.

Courtois
Valverde  Militao Asencio Carreras
Bellingham Tchou Camavinga
Rodrygo Mbappe Vini

Efter sæsonen kan man så overveje hvilken træner og hvilke spillere der passer sammen. Hvis man ikke gider Vinicius, så må man skaffe en træner og nogle spillere der kan skabe chancer uden Vinis soloaktioner. Hvis man ikke gider Rodrygo må man skaffe en højrekant. Hvis man gerne vil spille boldbesiddende fodbold må man skaffe en spiller midtbanespiller der kan kontrollere spillet. Osv
Indtil da må vi nok satse på de spillere som har bevist at de kan vinde mod de bedste hold.

​En 18-årig spiller - der netop er kommet til klubben fra et andet kontinent - og en 20-årig er ikke roden til vores problemer. Langt fra. Lad os tage et kig på de etablerede stjerner, som har været i klubben i mange år, med kæmpe lønninger, og som lunter rundt på banen, før vi overhovedet overvejer at kigge i den retning. 

​Du har ret i at Mastantuono og Guler ikke er roden til vores problemer, men de er heller ikke løsningen.
El Siete's profilbillede
El Siete svaret på emne: #11 1 uge 4 dage siden

Matamoro svaret på emne: #12 1 uge 4 dage siden
Der bliver refereret meget til en sommerturnering hvor vi sejrede over nogle middelmådige hold.Der var tale om et par kampe hvor der ikke var den store intensitet. Bare et lille eksempel; i kampene mod Pachuca, Salzburg, Dortmund og Juventus blev der givet tre gule kort i alt til modstanderne. I går fik Girona tre gule kort i én kamp mod Real Madrid. Det er dog rigtigt at Gonzalo var god i den turnering og jeg under ham gerne at han får chancen lidt oftere i ligaen, men jeg tvivler meget på at han skulle være vores redning. Mest af alt fordi problemet er midtbanen.

Der er også stadig store forhåbninger til Guler, men han har har jo netop vist i gen og igen, at han ikke kan være med mod de bedste hold. Nu er han ikke engang god mod de dårlige hold. jeg tror ærligt talt at han har ramt sit loft.

Mastantuono har stadig til gode at spille en god kamp. Han ligner mere en overhypet spiller end en kommende verdensstjerne. Han skal have nogle chancer hist og her, men vi kan ikke satse på ham i startopstillingen.

Hvis Real Madrid skal vinde noget så skal man tilbage til basic. 4-3-3. Det er måske kedeligt, men vi har ikke en træner som kan finde ud af at skabe de mekanismer i spillet der sikrer kontrol og chancer. Eller også har vi bare ikke spillerne i truppen.
Xabi er alligvel fortid i klubben om et par måneder, så vi kan lige så godt fyre ham nu og få Solari som træner resten af sæsonen.

Courtois
Valverde  Militao Asencio Carreras
Bellingham Tchou Camavinga
Rodrygo Mbappe Vini

Efter sæsonen kan man så overveje hvilken træner og hvilke spillere der passer sammen. Hvis man ikke gider Vinicius, så må man skaffe en træner og nogle spillere der kan skabe chancer uden Vinis soloaktioner. Hvis man ikke gider Rodrygo må man skaffe en højrekant. Hvis man gerne vil spille boldbesiddende fodbold må man skaffe en spiller midtbanespiller der kan kontrollere spillet. Osv
Indtil da må vi nok satse på de spillere som har bevist at de kan vinde mod de bedste hold.

Estadio Santiago Bernabéu svaret på emne: #13 1 uge 4 dage siden

Dybbøl post=190086 skrev: Så det nu Xabi Alonso. Tag kontrollen fuldstændig. 3 uafgjorte kampe i streg i La liga. Mistet 1. pladsen i La liga til vores rival. Vini Jr. har ikke scoret et mål i næsten 2 måneder. Rodrygo har ikke scoret et mål i 30 kampe. 

Det er nu Xabi. Nu du banker på ved Don Perez og forklare ham at du forsøger dig med dit og der vil komme drama fra nogle af spillerne. 

Pause til Vini. Pause til Valverde. Pause til Tchoumani

4-3-1-2

                      Mbappe       GG

                                Güler

      Bellingham   Camavinga   Mastantuano

        Carreras   Huijsen   Rüdiger  Trent

GG ind og frigøre noget plads til Mbappe og fylde på indeni feltet. Camavinga ind og fange en masse bolde. Mastantuano ind og skabe en masse ravage med hans konstant løb og pres. 

Det kan godt lykkedes Xabi. Du har nogle fantastiske spillere. Du skal bare tur bruge de rigtigte. 

Vamos Madrid !!!

Jeg er fan

Men jeg tror desværre slynglerne har vundet magtkampen. De kan åbenbart tryne enhver træner.
Raul-Madrid svaret på emne: #14 1 uge 5 dage siden
Er jeg den eneste der er træt af Trent... læg mærker til 90% af hans aktioner er indlæg eller bolde tilbage i banen- han har ikke taget 1 dribling i hele sæsonen - komplet uduelig til næsten alt, ihvertfald for os! Den eneste spiller der kan få mig til at savne lucas V!

Røv kedeligt fodbold for tiden - uden Mbappe havde vi jo ikke engang lægget på 5 pladsen!

Der skal ske noget, jeg elsker Real Madrid, men jeg elsker dem fordi vi spiller smukt fodbold og det gør vi ikke nu!
Ramos4's profilbillede
Ramos4 svaret på emne: #15 1 uge 5 dage siden
Ramos4's profilbillede
Ramos4 svaret på emne: #16 1 uge 5 dage siden

El Siete post=190101 skrev: ​Kan læse at Rodrygo ikke har scoret i 30 kampe, hvilke er den længste periode uden mål for en Real Madrid-angriber... nogensinde! 

​Lad os nu prøve ham til højre mod Athletic. Lige pludselig kommer det. 
El Siete's profilbillede
El Siete svaret på emne: #17 1 uge 5 dage siden
​Kan læse at Rodrygo ikke har scoret i 30 kampe, hvilke er den længste periode uden mål for en Real Madrid-angriber... nogensinde! 
Lars1991 svaret på emne: #18 1 uge 5 dage siden

NachoFernández post=190090 skrev:

Lars1991 post=190089 skrev: ​Selvom vi alle er uforstående over for nogle af Xabis dispositioner på det seneste skal han dog stadig have mere tid. Guardiolas City og Klopps Liverpool var altså heller ikke en success det første halve år. Vel ikke engang rigtigt første hele sæson. Nuvel, vores udgangspunkt burde være meget stærkere, vi har så mange gode spillere, men det tager stadig tid. Vi er også, igen, meget skadesplaget hvilket også sætter præg på udviklingen af holdet.

Men hold kæft det svært at bevare optismen i den her række af udekampe i træk. Det har virkelig knækket vores momentum.

​For mig ligner det bare at han er stoppet med at prøve. De spændende  principper fra starten er helt væk. Her tænker jeg både på fase 1 og 2, en rigtig stærk mid blok og den fordeling der var af spilletid og roller, hvor eksempelvis Rodrygo var begrænset til venstre, Vinicius kunne tages ud og højrekanten blev primært besat af højrekanter eller spillere som kan vandre ind i de små rum. 

Vi har smidt det hele ud til noget der ligner en klon af sidste sæson. Og så er det bedre at finde en træning der er ekspert til at holde ro på bagsmækken - selvom det vel ikke er det som nogen af os ønsker.

Rent taktisk synes jeg egentlig det ligner meget det samme - han prøver også nye spændende ting fra kamp til kamp, det jo ikke 100% det samme. Når vi ikke har Huijsen inde, giver det måske mening at ændre fase 1 f.eks. I dag lå Militao meget højt oppe i genpresset. Trent og Arda skiftede meget plads i første halvleg (det fungerede dog ikke rigtigt). Men synes helt klart stadig man kan se en masse ideer derinde.

Men at Rodrygo pludselig er kommet foran i køen på højrekanten kan jeg heller ikke forklare. Det i hvert fald ikke via hans præstationer på banen. Vini er med på en badebillet. Fint at får hele kampen imod Olympiakos hvor han faktisk lykkedes med en del. I dag synes jeg han var en hæmsko, selvom han selvfølgelig vinder straffesparket via sin fart og driblinger i 1mod1 situationerne.

Jeg glæder mig lidt til at se næste hjemmekamp. Bliver det den gode version af Real Madrid der vender tilbage så er det jo mere et udebane kompleks end noget andet. Synes virkelig vi har set det over hele sæsonen, selvom vi ikke blev ligeså straffet af det i starten af sæsonen.
-#7-'s profilbillede
-#7- svaret på emne: #19 1 uge 5 dage siden
​Selvfølgelig skal Alonso i teorien have mere tid, men manden er sandt for dyden også nødt til at gøre sig fortjent til den tid. Man kan sgu ikke både kræve mere tid og samtidig fuldstændig uudholdeligt stædigt spille de samme spillere igen og igen og fucking igen, når de nøjagtig samme problemer eksisterer igen og igen og igen, det er jo vanvid. Alonso må vise at han også tør gøre noget anderledes når tingene ikke fungerer, ellers kan han få alt den tid i verden, men intet vil jo blive anderledes. 
Ramos4's profilbillede
Ramos4 svaret på emne: #20 1 uge 5 dage siden
Eller jeg behøver ikke se det..
Ramos4's profilbillede
Ramos4 svaret på emne: #21 1 uge 5 dage siden
Helt objektivt set skal Xabi selvfølgelig have mere tid. Men for at tro på projektet, er jeg nødt til at se Xabi gro nogle nosser.
mohbar svaret på emne: #22 1 uge 5 dage siden

El Siete post=190091 skrev:

Lars1991 post=190089 skrev: ​Selvom vi alle er uforstående over for nogle af Xabis dispositioner på det seneste skal han dog stadig have mere tid. Guardiolas City og Klopps Liverpool var altså heller ikke en success det første halve år. Vel ikke engang rigtigt første hele sæson. Nuvel, vores udgangspunkt burde være meget stærkere, vi har så mange gode spillere, men det tager stadig tid. Vi er også, igen, meget skadesplaget hvilket også sætter præg på udviklingen af holdet.

Men hold kæft det svært at bevare optismen i den her række af udekampe i træk. Det har virkelig knækket vores momentum.

​Det tog også Luis Enrique halvandet år før det hele rigtig klikkede i PSG, hvor de var en katestrofe i CL indtil nytår, men vendte det og endte med at vinde. Xabi SKAL have mere tid, meget mere tid, men tålmodigheden i Real er bare markant anderledes end i de nævnte klubber. 

​problemet synes bare at være at Alonso virker til at have skåret sine egne klunker af og serveret dem for et sølvfad til de såkaldt etablerede stjerner på holdet
elle44's profilbillede
elle44 svaret på emne: #23 1 uge 5 dage siden

mohbar post=190092 skrev: ​hvis Alonso skulle blive fyret bør vi helt klart give chancen til Mourinho. Det var være helt uretfærdigt overfor the special one,  da både Ancelotti og Zidane oågså har fået lov at træne holdet over to omgange :D

Der wr behov for oprydning og kæmpe for holdet og det vil han være god til.

​Så der fandme mange spillere der bliver slagtet haha. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke ville give penge for at se det scenarie. 
elle44's profilbillede
elle44 svaret på emne: #24 1 uge 5 dage siden
Han skal have meget mere tid imo. Det nytter ikke noget at skifte træner nu. Vi har brug for en samlet vision, hvis vi har tre trænere i løbet af de næste tre år der hver beder om tre forskellige ting i transfermarkedet, så får vi aldrig en sammenhængende trup. Vi har brug for kontinuerlighed i visionen, også selvom visionen måske er svær at se lige nu.

Men jeg er godt nok bekymret over vores manglende evne til at skabe chancer. Det eneste vi gør godt er at generobre bolden relativt hurtigt, men ellers er der intet andet at læne sig op ad.
Ramos4's profilbillede
Ramos4 svaret på emne: #25 1 uge 5 dage siden
Mourinho vs. Vini ville være epic cinema.

Seneste artikler...