Spansk fodbold i kamp mod talentflugt: LaLigas plan for at holde på fremtidens stjerner

Spanske fodboldtalenter er blevet en stadig større fristelse for Europas topklubber, som i stigende grad forsøger at hente spillere i Spanien – og i stadig yngre aldre. Eksemplerne er mange og tydelige: Dro, Barcelonas ungdomsspiller, der netop er skiftet til PSG; Arsenals interesse i Real Madrids Valdepeñas under Mikel Arteta; og Lazio, som forsøger at sikre sig Rodrigo Mendoza fra Elches akademi.

Derfor ved spansk fodbold, at indsatsen for at forhindre talentflugt skal fordobles. Arbejdet foregår på flere fronter: bedre helhedsorienteret støtte til de unge talenter, større sportslig involvering på førsteholdene – og ændringer, så investeringer i talentudvikling belaster lønloftet mindre.

Canteraen som nutid og fremtid

Ungdomsakademierne er både nutid og fremtid for spansk fodbold. Stadig flere klubber har gjort canteraen til omdrejningspunktet i deres sportslige model. Siden LaLiga lancerede Plan Canteras i 2022, er antallet af klubber, der satser målrettet på ungdomsudvikling, steget markant – fra en håndfuld til omkring 30.

En af de største udfordringer er at fastholde de bedste spillere, så de enten bliver på førsteholdet eller først forlader klubben, når det kan omsættes til en betydelig økonomisk gevinst.

Antiflugt-planen: Mere end bare penge

For at mindske risikoen for talentflugt har LaLiga fastlagt en række kriterier, som klubberne skal investere i. Det handler ikke kun om bedre lønninger, men om at skabe et samlet projekt, der overbeviser både spillere og familier om, at de er det rette sted.

Ud over forbedrede faciliteter – hvor andelen af opfyldte mål er steget fra 49,4 % til 73 % – er den største udvikling sket inden for den helhedsorienterede spilleromsorg. Her er niveauet steget fra 38,3 % til hele 76 %.

Det indebærer blandt andet fokus på uddannelse, mere individualiseret træning, psykologisk støtte og hyppigere møder med familierne. Jo mere klubberne involverer forældrene, desto større bliver tilliden og fællesskabet – og desto større er chancen for, at familien anbefaler spilleren at blive, hvis der kommer tilbud udefra.

Netop følelsen af tilhørsforhold er afgørende. Et tydeligt eksempel er brødrene Iñaki og Nico Williams, som trods attraktive tilbud fra større klubber og bedre økonomiske vilkår gang på gang har valgt at blive i Athletic Club.

Forældrene og agenternes rolle

Relationen til familierne er central, fordi det ofte er forældrene, der drømmer stort på deres børns vegne. Samtidig spiller agenter en stadig større – og mere kontroversiel – rolle.

Manuel Higuera, præsident i Racing Santander, kritiserer udviklingen skarpt i AS:

“Agenter er et problem i ungdomsfodbolden. Jeg forstår ikke, hvorfor det er blevet normaliseret, når et barn juridisk set ikke kan have en agent. Det skaber et marked og en handel med børn, som strider imod alle grundlæggende principper for børnebeskyttelse.”

Han fortsætter:
“Det afgørende er forældrenes uddannelse. Vi uddanner ikke kun børnene, men også forældrene. Vi kan ikke tillade, at forældre skaber stress og angst hos deres børn. Canteraen er en uddannelsesproces. Børnene skal være glade. Hvis de når professionel fodbold – fantastisk. Hvis ikke, skal de stadig være lykkelige.”

Fokus på udvikling frem for resultater

Flere klubber prioriterer i stigende grad den individuelle spillerudvikling frem for resultaterne på reserve- og ungdomsholdene.

“Resultater er midlertidige. De kan ikke afgøre vurderingen af arbejdet. Før eller siden kommer afkastet,” understreger Higuera.

Atlético som forbillede

Det uddannelsesmæssige aspekt har vist sig at være afgørende for mange familier. Atlético Madrid, der var vært for det seneste møde mellem akademierne i Primera og Segunda División, erkendte åbent, at uddannelse tidligere havde været et svagt punkt:

“Det var dyrt, men nødvendigt. Vi kan ikke svigte familierne,” lød det fra klubben, som samtidig slog fast:
“Vi ønsker ikke at blive en klub, der konstant køber spillere. Tilhørsforhold kommer fra egne spillere. Målet er at få dem på førsteholdet – og hvis ikke, så i det mindste ind i professionel fodbold.”

Flere chancer i Spanien end i resten af Europa

Den omfattende investering i talentudvikling bliver i stigende grad omsat til spilletid. Spanien var sidste sæson den af de fem store ligaer, der gav flest minutter til egne spillere – i gennemsnit 20 % af den samlede spilletid.

Til sammenligning fik ungdomsspillere kun 15 % af minutterne i Frankrig, 7 % i Bundesligaen, 6,4 % i Premier League og blot 5,5 % i Serie A. I alt fik 160 canteraspillere spilletid i LaLiga i sidste sæson.

Det viser, at mulighederne for at nå førsteholdet faktisk er større i Spanien end i mange andre lande.

“Vi er på den gode bølge”

Ifølge Juan Florit, ansvarlig for sportsprojekter i LaLiga, er talentflugten ikke så alvorlig, som rygtet siger:

“Hvis vi mistede talent, ville værdien af vores canteraspillere falde – men den stiger. Vores ungdomsspillere er 400 millioner euro mere værd end dem i Premier League.”

Tallene bakker ham op: Ifølge Transfermarkt var markedsværdien af canteraspillere i LaLiga i september på 1,46 mia. euro – mod 1,076 mia. euro i Premier League.

Økonomiske incitamenter i lønloftet

For yderligere at styrke antiflugt-strategien arbejdes der på, at klubber, der satser på canteraen, belønnes økonomisk gennem lønloftet.

Fra næste sæson kan klubber undtage op til to millioner euro i akademiinvesteringer fra lønloftet, hvis aktionærerne godkender det.

“Det var et længe ønsket tiltag. Endelig er det blevet virkelighed,” siger Florit og understreger, at arbejdet fortsætter:
“Vi vil fortsætte med at belønne klubber, der investerer i canteraen og fører spillere frem til førsteholdet.”

En udvikling, som også hilses velkommen i klubberne. Manuel Higuera afslutter:

“Retningen er den rigtige. Investering i canteraen bør ikke straffe lønloftet. Tværtimod bør den belønnes. Kontrolafdelingen har ramt rigtigt.”

Spansk fodbold har taget kampen op – og signalet er klart: Fremtiden skal bygges hjemmefra.