Camavinga koster dyrt for anden sæson i træk
Eduardo Camavinga er igen havnet i fokus efter udvisningen i kampen onsdag aften mod Bayern München – og denne gang med klare paralleller til sidste sæson.
I opgøret mod Arsenal blev midtbanespilleren sendt i bad efter sit andet gule kort. Kendelsen faldt, da han flyttede bolden efter en dommerkendelse, hvilket dommeren vurderede som tidsudtrækning.
Onsdag aften havde han så endnu en mareridtskamp, da han på 8 minutter og endda som indskifter fik to gule kort og dermed sendte Real Madrid i undertal i en kamp, der på det tidspunkt lå til at ende i forlænget spilletid.
Selvom der er debat om kendelsens hårdhed, peger kritikken bestemt også på Camavinga selv. Han var allerede noteret for et gult kort og tog en unødvendig risiko ved at give dommeren selv den mindste mulighed for at give ham det andet gule kort, hvilket som bekendt endte med at være udfaldet.
Episoden minder om hændelsen i sidste sæsons kvartfinale mod Arsenal. Her modtog han også en advarsel og dermed udvisning for en lignende forseelse, da han sparkede bolden væk efter en kendelse. Dommeren Irfan Peljto tøvede ikke og viste det røde kort.
Den udvisning fik store konsekvenser. Camavinga måtte sidde over i returopgøret på Santiago Bernabéu, hvor Real Madrid ikke formåede at vende opgøret og dermed blev slået ud af turneringen.
Camavinga har den seneste tid været meldt på vej ud af døren, og han har formentlig ikke overbevist, hvis målet er også at være Real Madrid-spiller i næste sæson.

