Florentino Pérez har fortsat fuld tillid til Vinicius Junior
Florentino Pérez har gjort det klart internt i Real Madrid, at han fortsat har fuld tillid til Vinicius Jr., selv efter en sæson præget af skuffelser og voksende kritik af holdets profiler. Ifølge MARCA har præsidenten i flere samtaler med folk både i og omkring klubben gentaget beskeden om brasilianeren.
Efter Champions League-exit mod Bayern München er fokus allerede begyndt at flytte sig mod næste sæson. Selvom Real Madrid stadig matematisk er med i kampen om La Liga, tror få i klubben reelt på mesterskabet. Internt er analyserne af sæsonen derfor allerede i gang, og mange af dem ender hos Florentino Pérez selv. Præsidenten skulle angiveligt have erkendt to store fejl: ansættelsen af Xabi Alonso og den hurtige forfremmelse af Álvaro Arbeloa til førsteholdet.
Midt i kritikken af holdets præstationer nægter Florentino dog at vakle i sin tro på Vinicius. Han ser fortsat brasilianeren som en afgørende del af klubbens fremtid og er overbevist om, at en kontraktforlængelse nok skal falde på plads. Præsidenten mener stadig, at Vinicius har niveauet til at vende tilbage som den afgørende spiller, der tidligere har været med til at sikre Champions League-titlerne i både Paris og London.
Forholdet mellem Florentino og Vinicius beskrives som tæt. Siden brasilianerens ankomst til Madrid har præsidenten støttet ham massivt, især i forbindelse med de racistiske episoder, brasilianeren har været udsat for i spansk fodbold. Den støtte har ifølge Marca skabt en stærk loyalitet mellem de to.
Florentino er samtidig overrasket over kritikken af Kylian Mbappé. Internt peger han angiveligt på franskmandens målstatistik som bevis på, at kritikken er overdreven. Han er fortsat overbevist om, at Vinicius og Mbappé sammen skal være fundamentet i klubbens næste store æra.
Samtidig er der voksende utilfredshed med Arbeloas håndtering af truppen. Florentino skulle være frustreret over, at unge akademispillere har fået så stor en rolle i vigtige kampe, mens dyre nyindkøb som Álvaro Carreras, Dean Huijsen og Franco Mastantuono ofte har siddet på bænken. Det skurrer i ledelsen, at spillere købt for enorme summer ikke bliver brugt mere konsekvent.
Nu arbejder Florentino Pérez angiveligt på at genstarte projektet før næste sæson. Planen er både at finde en træner, der kan få mere ud af truppen, og samtidig gøre det klart over for spillerne, at ansvaret for en mulig titelløs sæson ikke kun ligger hos trænerstaben.
Jeg så et tweet fra et pressemøde hvor Arbeloa ikke helt var i stand til at redegøre for det.
Det er skræmmende
Hvis ovenstående er sandt, så bliver det først når Perez ikke lever mere, at klubben får vedvarende succes.
Forestil dig at du sidder som skribent på Marca. Din redaktør prikker dig en dag på skulderen og siger at i dag skal du skrive en artikel som vil genere en masse omtale og kliks. Hvad gør du så som skribent? Man tager selvfølgelig en temperatur på Real Madrid og fansene, sådan at man ved lige præcis hvilke navne der skal bringes i spil i artiklen, og hvilke emner der optager madridistas verden over lige netop nu.elle44 post=195928 skrev: Er det her satire?
Der er en million af de her artikler lige for tiden føler jeg, og det er nok ikke tilfældigt. Og jeg falder da også selv i fælden fra tid til anden. Og så med det sagt, så kan det jo sådan set stadig være sandt det der står her i den her artikel, men jeg ville nok alligevel være på vagt.

