Endrick: Real Madrid står over alt andet
Endrick er rejst med det brasilianske landshold til Singapore, hvor man i den kommende tid skal spille to træningskampe.
Inden afrejsen blev den brasilianske angriber dog interviewet om sin situation i Madrid, hvor han er begyndt at få en smule mere spilletid og får tillid fra José Mourinho. Om det siger Endrick:
- Jeg er kun 20 år, så vi må se hvordan tingene udvikler sig. Jeg ønsker bare at spille, være glad og hjælpe mine holdkammerater. Jeg ved ikke, hvad der sker i januar, det er i Guds hænder. Jeg ønsker bare det bedste for min karriere. Det, som er dømt til at ske, vil ske. Jeg holder begge ben på jorden og fortsætter med at gøre mit bedste. Madrid er en vidunderlig by og her har jeg min familie, men jeg vil altid gøre det nødvendige for at fremme min karriere.
Endrick ser dog gode muligheder for at udvikle sig under Mourinhos ledelse og om portugiseren siger han:
- Jeg har stor tiltro til Mourinho. Han er i kontakt med mig hver eneste dag, ikke for at snakke fodbold, men for at høre ind til mit liv. Jeg vil altid give alt for Real Madrid, fordi klubben står over alt andet, men med den kærlighed og opmærksomhed, som Mourinho giver mig……..så er jeg næsten mere motiveret for at give alt.

