Tanker om en afsked
Farvel til en helt særlig person. Som ni-årig meldte Casillas sig ind i Real Madrid; nu; 25 år senere - siger han farvel.
Nedenstående er udelukkende udtryk for skribentens egen overbevisning.
Så skete det. Endelig.
Sent i aftes, lørdag, tillod Real Madrid, at en af vor tids største klubikoner kunne forlade klubben og søge andre veje: Iker Casillas er fortid.
En tvingende nødvendighed baseret på de seneste sæsoners uro og manglende kontinuitet i spanierens præstationer og ageren i medierne, og den underlige negativitet, der samlede sig omkring anførerens person.
For uden at fornærme alt for mange så var Iker Casillas nået til et punkt, hvor glæden ved at spille for Real Madrid helt tydeligt var forsvundet fra ansigtet på ham. Væk var smilet, den karismatiske attitude og vindermentaliteten. Tilbage stod blot en trist gentleman, der lignede en, der drømte sig væk til andre fodboldstadions. Væk fra rygtespekulanterne, piftende fans og ubarmhjertige (og uretfærdige) journalister.
Men han var større end kritikerne. Udvist mere modenhed og var langt mere rolig, end man med rette kunne forvente: Ikke et øjeblik tog Casillas selv til genmæle med vrede, spanske gloser (selvom det havde været helt legalt), i stedet valgte han at trække sig ind i sig selv og udvise en nærmest hjerteskærende ligegyldighed med tilværelsen som Real Madrid-spiller.
Formentlig ikke af uvilje eller vrede, men givetvist af fuld forståelig skuffelse over, at en spiller med hans enorme bidrag til de seneste mange års successer nu pludselig blev gjort til syndebuk for de mest utænkelig ting.
Så Casillas er fortid i Real Madrid. Sådan må det være.
Og det bliver naturligvis en mærkværdighed af bibelske dimensioner ikke længere at skulle se tidernes måske allerbedste målmand optræde i Real Madrids ikoniske trøje, men omvendt så kommer der også et tidspunkt, hvor de nøgterne kendsgerninger opvejer spilleres tidligere præstationer.
Og det tjener Florentino Perez til enorm ære; at han valgte at træde i karakter som forretningsmanden mere end følelsernes vogter. For i sidste ende er Real Madrid en forretning, der skal generere succes og overskud, og det var blevet helt tydeligt, at Iker Casillas ikke længere var den person til at føre klubben mod triumfer. Dertil var den negative spiral blevet for nedadgående.
Nu får han i stedet et fornuftigt exit, hvor han i stedet for at lege storbyturist i Mellemøsten eller Amerika, som så mange andre pengehungrende eks-stjerner, har valgt at flytte til en anden storklub, nok i et nyt land, men stadig med muligheden for at gøre sig gældende på den absolutte verdensscene.
Den slags fortjener respekt, og Porto er kun et meget lille skridt nedad.
Med Casillas’ følelsesladede farvel er den vanskeligste sten nu også ryddet af vejen i forhold til genopbygningen af holdet frem mod den nye sæson. Først og fremmest bliver det tvingende nødvendigt at få lukket en handel med en ny målmand hurtigst muligt. Om det bliver De Gea, Kiko Casilla eller en helt tredje, der skal agere duo sammen med Keylor Navas vil den nærmeste fremtid vise.
Lige nu synes den beslutning underligt sekundær.
Upåagtet Casillas’ sidste, smertefulde år i klubben, så står han for mig personligt som en af tidernes bedste målmænd, i en liga hvor kun Yashin, Schmeichel og Buffon hører hjemme.
Han vil blive savnet. Enormt. Men Real Madrid overlever sine legender, og vil gøre det sammen i tilfældet Casillas.
Hala Madrid!
